8. september

 

Da sagde slangen til kvinden: "I skal slet ikke dø." 1. Mos 3:4.

 

Her skal vi lægge mærke til hvordan djævelen begynder sine angreb. Han begynder med sagte at løse det bånd op som binder mennesket til Gud, nemlig troen på Guds ord.

Allerførst siger han: "Har Gud virkelig sagt: I skal ikke spise af noget træ i haven"? Endnu formulerer han sig i forsigtige ord og vendinger. Endnu kommer han ikke med drastiske formuleringer, men udfordrer Evas fornuft gennem sit spørgsmål. Og overlader det til hende selv at udtænke svaret.

Nu vurderer hun fornuftsmæssig om et sådant påbud fra Gud kan være rimeligt. Eller om de ikke til og med kan have misforstået Gud.

Og så snart Eva har indladt sig i samtale med slangen, vokser hans dristighed straks. Nu er forsigtigheden lagt bag, nu siger han helt afgjort: "I skal slet ikke dø."

Dette er djævelens fremgangsmåde. Han begynder med at røre ved troen. Forvirrer menneskets tanker om Guds ord, trækker forstanden ind, og gør mennesket usikker på Guds mening med ordene.

Vinder han dette slag, så vinder han alt. Får mennesket derimod nåde til at blive fast i en levende tro på Ordet, da er der ikke noget begær der er så stærkt, og intet fald så dybt, at det rette Åndens samfund med Gud ikke kan genoprettes.

Dette ved djævelen. "Derfor", som Luther siger, "var hans plan, gennem sine ord, at drage Eva bort fra det Gud havde sagt. Så har han, efter at Ordet var ryddet af vejen, ødelagt den gode vilje mennesket havde fra skabelsen, så det til sidst rejste sig mod Gud. Han har også forvirret og ødelagt forstanden, sådan at mennesket tvivlede på Guds vilje.

Mod Guds bud strækker en ulydig og genstridig hånd sig ud og plukker æblet. Så følger en ulydig og genstridig mund og tænder. Kort sagt følger alt muligt ondt når først vantro eller tvivl på Guds ord har fået lov at komme til. For hvad kan være mere ondt end at være ulydig mod Gud og adlyde djævelen?"

Dette var da målet med slangens første frække og snedige spørgsmål: Har Gud virkelig sagt? Og med disse ord: I skal slet ikke dø. Som om han ville sige: I er sandelig lette at narre, hvis I tror Gud har sagt noget sådant. For Gud er jo slet ikke en der beskæftiger sig med om I spiser det ene eller det andet. Og desuden, hvis I er sat til at herske over hele jorden, skulle I da være bundet af noget sådant, så I ikke frit skulle kunne spise af alle træerne i haven?

Ville det ikke være helt i strid med det Gud har sagt: Se, jeg har givet jer hver plante som sætter frø og som findes på jordens overflade, og hvert træ som giver frugt med frø i. De skal være mad for jer?

Dette er måden den gamle slange arbejder på for at forvirre kvinden, og skabe uvished og vantro overfor Guds ord.

Og netop samme måde går han frem på i dag. Er det ikke mærkværdigt at man stadigvæk ofte hører nøjagtig samme ord fra mangen en listig slange som djævelen bruger til at knuse troen hos Guds børn! "Har Gud virkelig sagt...?" Har Gud f.eks. virkelig sagt at den som ikke holder hele loven, skal blive fordømt?

Eller: Har Gud virkelig sat menneskene på jorden, når han vidste at de skulle falde, så han til sidst skulle fordømme dem? Eller: Skulle Gud virkelig lade en uskyldig lide for de skyldige? Har Gud virkelig sagt at han ikke vil holde den uskyldig som misbruger hans navn? Skulle Gud, som er selve kærligheden, være så nøjeregnende med det? o.s.v.

På denne måde styrker djævelen de ugudelige i sin selvsikkerhed. Dem hjælper han til en urokkelig tro på Guds godhed, på at intet ondt skal ramme dem. I skal slet ikke dø, siger han.

Men når det gælder Guds børn, derimod, så anfægter han dem stadig i deres tro. Der lyder det sådan: Har Gud virkelig sagt...? F.eks.: Har Gud virkelig sagt at han ikke tilregner mig synden, den jeg jo virkelig har og føler i mig, - og tværtimod tilregnet mig en retfærdighed som jeg ikke har og føler i mig?

Har Gud virkelig sagt at jeg, som desværre synder hver dag, alligevel skal få lov at være hans barn, - som om jeg aldrig havde syndet? - Og alt dette bare for hans egen Søns skyld, som gav sig selv for vore synder?

Eller: Har Gud virkelig sagt at han er os nær alle dage, og dermed også i mit lille rum og hører alt det jeg beder eller sukker om? o.s.v.

På denne måde anfægter den gamle slange os på alle områder i vor tro på Guds ord. For at gøre os usikre og svævende i tankerne. For så, derefter, at kunne føre os derhen hvor han vil.

Dette må vi altid være forberedt på, og være på vagt mod.