30. september

 

Han gør ikke med os efter vore synder, og gengælder os ikke efter vore misgerninger. Salme 103:10.

 

Disse ord er fulde af nåde og trøst. Og de er så tydelige at man aldrig kan fryde sig nok over dette, aldrig kan lovprise og takke, aldrig af hjertet tage dette nok ind over os.

Først og fremmest har vi her hele evangeliets indhold om at Gud ikke gør med os efter vore synder, men efter sin Søns fuldbragte værk. Herren har én gang gjort med én efter vore synder, og gengældt ham efter vore misgerninger. For "ham som ikke kendte til synd, har Gud gjort til synd for os."

"Sandelig, det var vore sygdomme han tog på sig, det var vore smerter han bar. Herren kastede alle vore synder på ham. Han er såret for vore overtrædelser, han er knust for vore misgerninger." For "Gud var i Kristus og forligte verden med sig selv, så han ikke tilregnede dem deres overtrædelser."

Her er grunden til at han ikke gør med os efter vore synder. Og derfor ser vi hvordan de største syndere får nåde, mens de mest hellige i gerninger er blevet fordømt.

Men det er samtidig tydeligt at der er visse mennesker Herren vil forholde sig til efter deres synder. Det står i Rom. 4:4: "Den som holder sig til gerninger, får ikke lønnen af nåde, men som fortjeneste." Det vil sige at de skal få efter som de har fortjent. Fordi det var sådan de ville have det, og dermed ikke i sandhed ophøjede Sønnen. "Men den som ikke holder sig til gerninger, men tror på ham som retfærdiggør den ugudelige, ham bliver hans tro tilregnet som retfærdighed."

Kort sagt: At Gud ikke gør med os efter vore synder, er hele evangeliets indhold. Men stadigvæk sidder denne smitte uudslettelig fast i alle mennesker, selv i Guds børn; at Gud bare er nådig mod os i den grad vi selv har levet et ret kristent liv. Og er mindre nådig mod os når vi er faldet og har syndet.

Men var det sådan, da kom retfærdigheden virkelig af gerningerne, og da er Kristus død forgæves. "Er det af nåde, da er det ikke længere af gerninger. Ellers er nåden ikke længere nåde! Men hvis det er af gerninger, er det ikke længere nåde. Ellers er gerningen heller ikke længere nogen gerning."

Men se nu videre i Salme 103 hvor vældig denne tilregnede retfærdighed er. Åh, hvilke herlige ord: "Så højt som himmelen er over jorden, så stor er hans nåde mod dem som frygter ham." Måtte hver eneste kristen skrive disse herlige ord dybt ind i sit hjerte, dette vældige billede som Herrens Ånd selv bruger! Da vil det skabe et himmelsk Paradis i hvert enkelt hjerte.

Tænk: "Så højt som himmelen er over jorden" - noget intet menneskeligt øje kan beregne. Og alligevel står der her at lige så stor er hans nåde mod dem som frygter ham.

Nu er himmelen så højt over jorden at ikke en eneste af alle de ujævnheder som findes på jorden, vil være synlig på den afstand. For os her nede er der derimod selvfølgelig stor afstand mellem dalbunden og de største bjergtoppe. Vi ser de store ujævnheder på jorden. Men vær sikker på at ingen bjergtop når op til himmelen, så den får lavet nogen ujævnhed der.

På samme måde er det med synderne og nåden. For os tårner synderne sig ofte op til store bjergtoppe. Men Guds nåde er så stor over dem som himmelen er højt over jorden. Sådan at vore synder ikke har mulighed for at lave den mindste ujævnhed i nåden.

Og tænk: Skulle synderne kunne gøre nogen ujævnhed i nåden, sådan at vi havde Guds nåde når vi havde gjort gode gerninger, men ikke havde samme nåde når vi havde gjort noget som var galt. Da kom retfærdigheden jo virkelig af gerninger. Og hele evangeliets lære om forsoningen og nåden havde været falsk.

Må du ikke indrømme at både fornuft og følelser gyser overfor denne tanke?

Hvad så med Kristus, som siger om de skrøbelige disciple: "I er rene", og "helt rene." Og Paulus, som siger: "Er det af nåde, da er det ikke af gerninger." Og David, som siger her at nåden er så stor over os som himmelen er højt over jorden. Da måtte de alle være dårer og løgnere!

Så dybt sidder denne smitte i os; dette at nåden må afhænge af gerningerne.

Men den som skal kunne stå fast i en sådan troens kamp, må skrive Den Hellige Ånds ord dybt ind i hjertet, og virkelig bede Gud alvorligt om troens Ånd.