18. september

 

Lydighed er bedre end offer, og lydhørhed er bedre end fedtet af væddere. 1. Sam. 15:22.

 

Her hører vi at overfor Gud er der bare tale om lydighed. Dette skal lære os at den ene gerning er ligeså stor for ham som den anden. En gernings betydning afhænger alene af Guds bud.

Har Gud befalet noget, da er dette så stort og vigtigt, om det så var så lille en gerning som det at samle et halmstrå op. Men hvis Gud ikke har befalet det, har det ingen som helst betydning i Guds øjne. Om det så var noget så stort som at opvække døde, eller omvende hele verden. Så bliver Guds åbenbarede ord og bud bare en lygte for vor fod og en rettesnor på vor vandring.

Måtte vi da, alle sammen, lægge os på hjerte det Gud har befalet os! Hver eneste kristen har altid to slags pligter som Gud har pålagt os: For det første de individuelle pligter som hvert menneske har der hvor den enkelte har sin plads i hjem og på arbejde. Dernæst de mere almene eller tilfældige kærlighedsgerninger overfor vore medmennesker.

Om de førstnævnte siger Skriften: "Jeg formaner jer da til at vandre det kald værdigt, som I blev kaldet til. Alle lemmer har ikke samme funktion. Sådan som Herren har kaldet hver enkelt, sådan skal han leve videre. Det som betyder noget, er ikke om man er omskåret eller uomskåret, men at man holder Guds bud. Enhver skal være i det kald han var i da han blev kaldet" o.s.v.

Om de fælles pligter hedder det: "Alt det I vil at mennesker skal gøre for jer, det skal I også gøre for dem. Du skal elske din næste som dig selv. Kærligheden er altså lovens opfyldelse."

Det er helt klart at det er i din daglige gerning i hjem og arbejde de fleste kærlighedsgerninger mod vor næste sædvanligvis bliver gjort. Men det er få mennesker som har klart for øje at det netop er her Gud stiller de første og største krav til os.

Derfor bør vi virkelig åbne vore øjne og se hvordan der over alt hersker en Guds orden og indretning, lige fra Guds trone i himmelen og helt ned til jordens inderste. Gud, som er "ordens Gud", har ordnet det sådan at én skal have en overordnet, og en anden en underordnet opgave. Den ene skal være husets herre, den anden en tjener. Én skal være far eller mor, en anden barn. Den ene rig, den anden fattig. Den ene gift, den anden ugift. Netop som i legemet et lem skal være øje, et andet øre, en tredje hånd, en fjerde fod.

Så er Guds første vilje og krav da at hver enkelt skal varetage sin egen stilling. Den som er overordnet skal styre ret, og den som er en underordnet skal underordne sig med lydig trofasthed i sit arbejde. At øjet er optaget med at se, men overlader til øret at høre. At foden går, men overlader til hånden at arbejde.

Åh, hvilket herligt liv det da skulle blive på jorden, hvis alle bare var klar over at det er Guds første vilje og krav, når det gælder vort daglige liv, at hver enkelt skal udføre sit daglige arbejde ret. At dette er en ret og hellig gudstjeneste til Guds ære, når man midt i sit daglige arbejde, i de enkleste gerninger, virkelig står i et helligt tempel og forretter en gudstjeneste.

Men da behøves der et åndeligt øje, som ikke bare ser det alle kan se, men ser Guds gode ordning og befaling. Hvis vi med vore legemlige øjne så Gud stå foran os, og hørte ham bede om en tjeneste, - om det så var det allermindste -, så var det ikke længere så ubetydeligt for os. Det ville straks få langt større værdi. Og vi ville gøre den tjeneste med den største lyst. Bare fordi vi tjente Gud selv med dette.

Luther siger: "Hvis Gud og hans engle en dag besøgte dig, og bad dig om at feje gulvet. Da ville du nok blive så glad over dette, - så vist ikke for selve gerningens skyld, som i sig selv var ret ubetydelig. Men for hans skyld som havde bedt dig om at gøre det."

Og nu har Gud netop givet dig sådanne befalinger. Han har f.eks. ladet dig blive en tjener eller et barn i huset. Til disse har han så sagt: "I tjenere, vær lydige mod dem som er jeres herrer i kødet", - "ær din far og din mor." Altså: Gør det de sætter dig til at gøre!

Dette er altså Guds befaling. Så ser du da at når din far, mor eller arbejdsgiver beder dig gøre noget, så står Gud bag dem med sit fjerde bud og siger: Ja, gå og gør dette! Derfor siger apostelen: "Underordne jer al menneskelig ordning for Herrens skyld!" Bemærk dette: for Herrens skyld - for Herrens skyld!

Dette betyder jo netop at denne menneskelige ordning er en Guds befaling, - nemlig så længe den er en ordentlig menneskelig ordning, og ikke et djævelsk oprør mod et eller andet Guds bud. Den er en Guds ordning fordi det er Gud selv som har indstiftet den.

Det er både vigtigt og nødvendigt at alle kristne lægger godt mærke til sådanne skriftord, og ofte grunder på dette emne. For Satan angriber os hårdt netop på dette område, og fører den ene ind i sløvhed og ligegyldighed. En anden ind i den største anfægtelse, misfornøjelse og fristelser. Så de ikke skal trives med sit daglige arbejde, bliver misundelige på andre og ikke længere er pålidelige.

 Lad os derfor i alle livets forhold altid huske disse Herrens ord: Lydighed er bedre end offer!