7. oktober

 

Grib frem for alt troens skjold; med det er I i stand til at slukke alle den ondes brændende pile. Ef. 6:16.

 

Skjoldet var en væsentlig del af de gamle krigeres rustning. Det blev båret med venstre hånd og arm, og krigeren kunne indtage en stilling bag skjoldet, så det kunne beskytte hele kroppen mod pile og kastespyd.

Det samme gælder troens skjold, som bare holder Kristus og hans ord frem. Mod alle Satans anfægtelser er der intet andet som hjælper end at holde selve Guds Søn frem for sig, som et skjold, og skjule sig bag ham. Da er troen et sådant skjold som skjuler og beskytter hele vor person, uanset hvor mange og store fejl og synder vi måtte have.

Hvem du end er, du som læser dette og gerne vil være en kristen, så læg denne lærdom alvorligt på hjerte! For du kan være sikker på at uanset hvor ægte Guds værk måtte være i os, og hvor alvorligt vi end ifører os hele Guds fulde rustning, og våger og beder. Så kommer vi altid til både at føle og at se meget mere af synd og utroskab hos os, end af gudsfrygt og retfærdighed. Så sandt vi ikke er bedraget, eller sover -!

Alt det som stadigvæk findes af arven fra Adam, vil jo altid være et uudtømmeligt fordærv i os. Så vi må nok til sidst blive frelst lige så ufortjent som en røver, som kommer til Jesus direkte fra sin røver-lejr.

Vi forkynder nok, formaner, tugter, advarer, beder og opmuntrer, med det mål at hele de kristnes natur skal helliges. Og det er ikke noget alle oprigtige kristne sukker mere om ind for nådestolen end netop dette; at de må blive friet ud fra al sin ondskab. Alligevel bliver det aldrig anderledes her på jorden end at vi falder mangen en gang. Kødet er fuldt af onde lyster og synd som desværre ofte slår ud i gerning. Og hele Åndens værk, troen, kærligheden og bønnen er besmittet og blandet med karets urenhed.

Derfor vil vi til sidst bare bede om uforskyldt nåde, nøjagtig som andre store syndere. Bede om at Kristus med hele sit fuldbragte værk må dække, skjule og bevare os. Ellers er vi fortabt, og det til og med når vi lever bedst.

Vi må altså frem for alt holde det tindrende klart og højt hævet over alt andet, at vi bliver retfærdiggjort udelukkende for Kristi skyld. Det er bare i Kristus og hans retfærdighed vi kan komme frem for Gud.

For ikke en gang selve troen, som jo er noget Gud selv har skabt i os, kan beskytte os mod Guds vrede. Det er bare troens genstand, Kristus, hans lydighed og hans blod, som er et fuldkomment skjold, som kan standse og slukke alle Satans glødende pile.

Måtte alle kristne da frem for alt lære at bruge dette troens skjold. Og bruge det sådan at så snart Gud advarer, påbyder eller forbyder noget, da bøjer du dig i gudsfrygt for dette, og beder ham om nåde til også at gøre efter hans vilje.

Men når du så ser alle dine mangler og svagheder, at du ikke har gjort eller kan gøre det Gud vil, - skal du nu, i det forhold vi nu taler om, lade det være en anden sag. Og igen bare at holde det klart for øje at du er beskyttet mod vreden alene ved Kristi fuldbragte værk.

Nådepagten i Kristus rokkes ikke. Den står fast i evighed, uanset hvordan det går med vor lydighed og kristne livsførelse, så længe vi endnu lever ved nådestolen. Der er uendeligt mange forskellige grader af lydighed og kristen livsførelse. Men frelsen ligger i dette ene; at vi ved troen lever i Kristus. Johannes siger: "Den som har Sønnen, har livet."

Uanset hvad der går galt for dig, sig derfor straks: Gud, forlad og hjælp mig, elendige synder! Det er forfærdeligt, ja, grufuldt, at jeg fortsat er så skrøbelig. Men Gud, du evige konge, være lovet og priset i evighed for at jeg trods alt har en anden som er min retfærdighed overfor Gud.

Du arge Satan, som fylder hele mit væsen med så meget ondt, du bruger dette til at forskrække mig og vil fuldstændig fordømme mig. Men det skal en anden mand, han som hedder Jesus Kristus, hindre dig i. Han er min evige, trofaste Frelser. Min totale og fuldkomne retfærdighed. Er han ikke det, så er jeg og hver eneste kristen evig fortabt.

Du kan have ret i at jeg ikke har spændt sandhedens bælte godt nok omkring mig. Der er desværre endnu meget falskhed i mit hjerte. Men jeg kender en mand som fik et spyd stukket ind i sin side. Og alene i ham er det hjerte som er fuldkommen fyldt af sandhed. Han og hans sår er mit skjold mod dine brændende pile.

Det er sandt, og virkelig frygteligt, at mine gerninger og daglige liv endnu er så skrøbelig og uberegnelig. Men jeg har set en mand med gennemborede hænder og fødder. I de hænder er mine gode gerninger, og i de fødder min rette kristne vandring. Hvis ikke Kristi gerninger er mine, er jeg evig fortabt.

Det er sandt, og noget jeg hver dag plages af, at jeg endnu har så mange onde tanker. Men jeg har set et helligt hoved med tornekrone. I det hoved er mine gode tanker.

Jeg ville så inderlig gerne at min egen kristendom var fuldkommen. Det er ikke noget jeg har bedt så meget om som netop dette. Men når det gælder min frelse, da siger jeg bare: Jeg vil ikke have nogen anden retfærdighed end min Herre Kristi retfærdighed.

Min kristendom holder ikke for Gud. Men det gør min Herre Kristus. Derfor er han da også så kær for mig, så dyrebar og uundværlig.

 Ja, sådan kan vi bare, med dette skjold, møde og slukke "alle den ondes brændende pile."