27. november

 

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Far, og Herren Jesus Kristus! Rom. 1:7.

 

Disse to korte ord; nåde og fred, indeholder hele det kristne liv. Nåde: syndernes forladelse. Fred: en god og glad samvittighed.

Men fred betyder også, i en mere vidtrækkende betydning, alt det gode og al den inderlige tryghed og lykke som er et resultat af dette gode forhold til Gud.

Derfor siger apostelen også at når vi har fred med Gud, da roser vi os ikke bare af den nåde som vi står i, men vi roser os også af håbet om herligheden hos Gud. Og ikke nok med det, men vi roser os også af vore trængsler, fordi vi ved at også trængslerne skal tjene til alt muligt godt for os.

Og Paulus siger til sidst at vi roser os af Gud selv, at han nu er vor Far. Og da må vi nødvendigvis have alt godt. For hvis Gud er for os, hvem er da imod os! Tænk, Gud, som ikke sparede sin egen Søn, men gav ham for os alle, - skulle han ikke også give os alle ting med ham? Så meget ligger der i dette ord: Fred.

Og tænk hvilket nådeunder Gud har gjort i et menneske når han har åbnet dets åndelige sind, så det ser hvad det vil sige at himmelens og jordens Herre er dets ven! Og det på så klippefast en grundvold at hele menneskets synd, som det endnu bærer i sig, ikke kan rokke denne nådestand. På denne grundvold har vi selvfølgelig en guddommelig og salig fred.

Har jeg så også fået åbnet øjnene for den sandhed at end ikke et hår skal falde af mit hoved uden at den trofaste og almægtige Fader vil det -. At der ikke findes noget som helst ondt som han ikke kan rette op når han vil -. Og at han nu umuligt kan lade noget ondt ramme mig, som ikke er helt nødvendigt for mig -. Selvfølgelig er dette da en guddommelig og salig fred.

Men denne fred kaldes da med al mulig grund for "fred fra Gud, vor Far, og Herren Jesus Kristus", som apostelen siger. For denne fred er ikke bare en gave som Gud giver. Og heller ikke noget vi har i selve troen. Men som bygger på, og som vi får ved troen på Gud selv, hans venskab og hans magt. Læg godt mærke til dette!

Han siger ikke: Fred fra verden -. For "i verden har I trængsel", "verden hader jer", siger Kristus. Han siger ikke: Fred fra kødet -. For kødet vil altid "begære imod Ånden", siger han. Han siger ikke: Fred fra djævelen. For "djævelen er kommet ned til jer i stor vrede", siger Johannes.

Og han siger heller ikke: Fred på grund af gode jordiske levevilkår, fred på grund af gode venner, et godt rygte, godt helbred o.s.v. For alt dette giver en meget ustadig fred.

Nej, han siger: "Fred fra Gud, vor Far, og Herren Jesus Kristus." Det vil sige at han ønsker os en guddommelig og himmelsk fred. Som også Kristus siger: "Min fred giver jeg jer. Ikke som verden giver, giver jeg jer." Verdens fred består i at noget ondt i livet som uroliger os, bliver fjernet. Som når en fjende har belejret en by. Da er der uro og ufred i byen. Men straks fjenden har trukket sig tilbage, er der igen fred i byen.

På samme måde er der også ufred når fattigdom eller sygdom tynger dig. Men når dette er ovre, har du igen fred. Ligeså når nogen angriber dig med løgn og bagtalelse. Da har du ufred. Men når angrebene ophører, har du igen fred. Sådan svinger verdens fred.

Men Guds fred har du selv mens al denne ydre ondskab endnu fortsætter og anfægter dig. Fordi du har hele dit hjertes fred bare i dette at Gud er din ven, og at Gud er almægtig. At han hører dine bønner, ser dine tårer, og kan på et øjeblik, når han vil, standse stormen, og igen give dig hvile.

Den som har Guds fred, ved at selv mens kødet er fuldt af synd, og djævelen anfægter med fristelser og anklager mod samvittigheden, så er Kristus med sin retfærdighed og nåde meget større end alt dette. Og at han er vor almægtige talsmand og forsvarer hos Faderen.

Guds fred betyder at selv når alt ondt i verden, så som sygdom, fattigdom, sladder m.m. plager dig, så ved du alligevel at Gud og hans venskab er tusind gange større end alt dette. Og at han snart skal komme og hente dig fra denne jammerdal, op til sig i himmelen, der hvor du for evigt skal være fri for alt ondt, tryg og frelst sammen med Gud og alle de hellige.

Dette er Guds fred.

Denne fred afhænger altså af nåden i hjertet. Derfor kan den både vokse og aftage. Men hele vor kristendom afhænger jo af nåden og freden i hjertet. Så vigtige er begge dele derfor, - ikke bare som noget vi ønsker os, men også som noget vi er optaget med at tage vare på i vort hjerte.

Men midlet vi behøver for at både nåden og freden kan vokse i vort hjerte, har vi bare i dette som Peter siger: "Ved at kende Gud og Jesus, vor Herre." Jo mere vi kender Gud og vor Herre Jesus Kristus, desto mere nåde og fred får vi i hjertet.

Måtte hver eneste kristen derfor virkelig være optaget med at værne om disse dyrebare skatte i sit hjerte! Ja, måtte Gud selv først og fremmest give os sin nåde til dette!