13. november

 

Dit ord er en lygte for min fod og et lys på min sti. Salme 119:105.

 

Tænk hvor grusomt de behandler sine sjæle, disse som totalt afviser dette guddommelige lys; Guds ord. I sin store nåde har Gud, fra himmelen, sendt os dette synlige middel, hvor han selv bor og virker igennem. Og som hele vort evige liv afhænger af, at vi rigtigt og flittigt bruger.

Vi ser den blinde og frække verden foragte og trampe på disse perler. Men det som er endnu mere forfærdelig, er at se dem som én gang har smagt det gode Guds ord, og er blevet oplært af dette, ofte lader verden og kødet hindre sig, så hele dagen, ja ofte uger, går uden at de bruger tid på at sjælen får mad.

Eller de sætter sig en stund med Ordet. Men tankerne og hjertet er så fyldt af verdslige ting at de umuligt kan tage Ordet til sig. Ligesom det er umuligt at et stormfuldt og brusende hav kan blive varmet op af solens stråler. Hele frugten af et sådant forhold bliver bare øget ligegyldighed med Ordet. Vi må møde Ordet med en stille og modtagelig ånd, hvis det skal kunne varme hjertet op.

Hindringerne er alt det jordiske. Jesus talte om "tornene som kvalte sæden", om "dette livs bekymringer, rigdom og vellyst." Det er kødelighed, træghed og alle slags bekymringer og gøremål som nu er blevet vigtigere for den bedragede sjæl end det himmelske.

Nu siger han: "Jeg har ikke tid til at være optaget med Ordet så meget nu, for det og det må gøres." Og læg mærke til at dette som må gøres, er noget jordisk. Mens det som kan undlades, er det himmelske, som nu betyder mindre. Sådan er sjælen blevet bedraget og forblændet.

Du siger: "Det er en hellig pligt at være optaget med sin jordiske livsopgave. Den må ikke forsømmes. Og den som ikke forsørger sine egne, er værre end en hedning." Men Jesus siger: "Det ene skulle gøres, og det andet ikke forsømmes."

Din trofasthed på arbejdsplads og overfor din familie kan være den mest fuldkomne. Men lader du nådens liv dø ud, kan din trofasthed på arbejdspladsen ikke frelse dig i døden og dommen.

Og det er bare bedrageren, den gamle slange, som bilder dig ind at det kan gå ud over din familie eller dit virke, om du bruger den nødvendige tid på Ordet og bønnen. Det er hedningen i dit eget hjerte, vantroen, som ikke kender til Guds velsignelse. Som ikke bryder sig om det himmelske. Som hellere leger eller snakker ti timer væk, end at bruge én time til at studere Guds ord.

Åh, hvilken hedensk foragt for Gud og din udødelige sjæl! Her har du adgang til det salige, dybe og ærefulde samfund med himmelens og jordens Herre, din frelser, og høre ham tale. For det sker i Ordet. Og at tale til ham, det sker i bønnen.

Og så siger du at du ikke har tid til dette -! Men at høre og tale om unyttige ting, det har du tid til! Dette må da kaldes for at være bedraget af djævelen. På grund af alle dine "vigtige" gøremål har du altså ikke tid til at bruge en eneste af døgnets fireogtyve timer på at sjælen skal få næring -!

Tænk om Gud lader dig ligge syg et år! Verden består alligevel. Hvem takker dig da for din store indsats her i verden? Det kan ikke hjælpe dig nu. Og Gud og hans ord har du jo ikke haft videre brug for - så noget så lidt betydningsfuldt for dig vil du vel heller ikke vente nogen hjælp fra nu -?

Du klager måske over svaghed og fristelser som du ikke er i stand til at overvinde? Men hvad er grunden til dette? Bare den at du har forsømt Guds ord. Noget som altid fører til at dit indre menneske mister sin kraft. Troen, gudsfrygten og alle nådens kræfter svækkes. At du skulle kunne sejre over det onde i dig uden nådemidlerne, det forventer hverken Gud eller mennesker.

Nej, kraft til dette findes ikke i menneskets natur. Derfor er det Gud har givet os dette nådemiddel fra himmelen. Hvis du derimod virkelig bruger dette nådemiddel ret, vil ingen ting som du behøver til liv og gudsfrygt være umuligt for dig.

Siger du at du har forsøgt at læse Guds ord, uden at det er blevet bedre, da må det skyldes en af disse årsager. Enten forstår du ikke hvad omvendelse vil sige. Du troede at du i en fart skulle opnå en vis kraft, gudsfrygt og hellighed. Men du vidste ikke at din vej gik gennem fornedrelsens og ydmygelsens dal. Og at du da ikke vil opleve at se, at du selv bliver bedre og bedre. Men tværtimod.

Eller du er faktisk fortsat en slave under synden, og har endnu ikke fået nyt liv, en ny trang og åndelig kraft. Da har du nok ikke brugt Ordet på rette måde.

Desuden har du måske vendt op og ned på Guds rækkefølge. Du har først forsøgt at overvinde det onde i dig, før du tænkte på at tage imod Kristi fuldbragte værk. Ville bære frugt, før du skulle indpodes i Kristus.

Begynd at adlyde Ordet nu! Det siger:

”Fly først til Jesus, tig om nåd’.

Mod syndens magt skal der så også blive råd.”

Vend dig bort fra den dybe egenretfærdighed, og kast dig, nøjagtig som du er, med alle fald og indvendinger, i nådens favn. Da skal du erfare at "der hvor synden "flyder over", der "flyder" nåden da langt mere over." Og så skal denne "overflydende" nåde give glæde, smelte og forvandle dit elendige hjerte, så det ikke længere får smag for det onde som du for kort tid siden var fanget i. Nu vil det gode som du tidligere ikke magtede, blive dit hjertes trang og lyst.

Dette lærer Ordet os. Brug det, tage det til dig og følg det! Da vil alt det du behøver for at blive frelst, være muligt for dig.