4. marts

 

Guds nåde som blev givet os i Kristus Jesus fra evige tider af. 2. Tim. 1:9.

 

Apostelen siger at Guds nåde er givet os i Kristus Jesus. "Gud er kærlighed", men ikke en kærlighed som ser gennem fingre med synden, eller slår af på nogle af sine hellige retfærdigheds krav.

Derfor har han åbenbaret sit råd som fuldt ud tilfredsstiller både hans retfærdighed og hans barmhjertighed. Det er budskabet om en mand som skal være hele menneskeslægtens stedfortræder, og i ham skal vi være hellige og ustraffelige overfor loven. "Det som var umuligt for loven fordi den var magtesløs på grund af kødet, det gjorde Gud ved at sende sin egen Søn."

"Ham som ikke kendte til synd, gjorde Gud til synd for os, for at vi skulle blive Guds retfærdighed i ham." Han købte os fri fra lovens forbandelse, for at vi skulle arve frelsen og velsignelsen.

Af dette ser vi at vor evige nådens udvælgelse ikke bygger på en Guds kærlighed som ser gennem fingre med noget. For misgerningerne skulle sones, overtrædelserne tages bort, synden skjules og en evig retfærdighed føres frem (Dan. 9:24). Og langt mindre bygger på noget vi kunne have fortjent, nogen dyd eller værdighed hos os. For vi i vort blod, som Skriften siger, da han som forbarmer sig gik forbi os, og forbarmede sig over os.

Nej, denne evige nådens udvælgelse bygger helt og holdent på Kristus, den usynlige Guds billede, den førstefødte frem for alle skabninger, Guds evige og enbårne Søn i Ånden. Men som i sit kød var Davids Søn, menneskesønnen, kvindens æt, den anden Adam.

Han var den store mellemmand mellem Gud og mennesker. Men det har kostet for ham at nedbryde skillevægen, sone synden, opfylde den guddommelige retfærdighedens krav, og vinde barneretten og arven som var ødelagt, tilbage til os.

Det har kostet vor kære Herre særdeles meget! Husk at i over tredive år var han en træl for vor skyld. Det var for at købe os fri fra djævelens herredømme, oprette en retfærdighed som skulle gælde hele vor levetid, og dække over al vor synd og urenhed. Det kostede Ham "stærke råb og tårer", sved og blod. Men gennem dette opnåede han en evig forløsning som gælder for Gud i al evighed.

Når han efter Guds evige rådslutning blev gjort til synd for os, når Gud "lod al vor misgerning ramme ham", har han ikke fået den allermindste eftergivelse på vort uendelige skyldbrev.

Han måtte betale alt! Men derfor siger apostelen også at "han udslettede, det i mod os rettede skyldbrev med dets befalinger, det som vidnede imod os. Han tog det bort ved at han naglede det til korset."

Der er det slut med vore synder og al lovens forbandelse! Vore synder blev gjort til Kristi egne synder. Men på samme måde blev også hele hans fuldbragte værk; hans retfærdighed og hellige liv, vort. Han er Herren, vor retfærdighed. Gud ser nu hele menneskeheden indesluttet i Kristus, og derfor også forsonet i Kristus, retfærdiggjort i Kristus, og hellig, ustraffelig og god - i Kristus.

Men i Guds øjne har Lammet været slagtet før verden blev til. Dette er grunden til at Gud helt fra begyndelsen har handlet med menneskenes børn som en forsonet Gud. Han er en nådig og omsorgsfuld Far, som søger efter sine fortabte sønner i inderlig barmhjertighed, og omfavner dem kærligt så snart de kommer tilbage.

Sådan åbenbarede Gud sig allerede for Moses da han sad i bjergkløften, og Herrens herlighed gik forbi: "Herren, Herren Gud, han er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på miskundhed og sandhed. Han beholder sin miskundhed mod tusind slægtled, tilgiver misgerning og overtrædelser og synd."

Dette er Guds nådige udvælgelse i Kristus, som gælder alle mennesker på jorden. For efter Guds rådslutning er ingen udelukket. Gud vil frelse alle. Selv forsikrer han: "Så sandt jeg lever, siger Herren Gud, jeg har ikke velbehag i den ugudeliges død, men i at den ugudelige vender om fra sin færd og lever." "Gud vil at alle mennesker skal blive frelst og komme til sandheds erkendelse." Gud vil ikke at nogen skal gå fortabt, men at hver eneste en vender om.

Han er alle menneskers Frelser. Derfor gav Kristus sine apostle denne befaling: "Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for hele skabningen."

Her er altså ingen forskel. Der er ikke noget bestemt menneske eller et bestemt folk eller stamme på jorden som er udvalgt.

Nej, denne udvælgelse omfatter alle. Omfatter alle stammer og alle mennesker; jøder, hedninger, muhamedanere, kristne, katolikker, lutheranere. Kort sagt: alle mennesker; onde og gode, troende og vantro, ugudelige og fromme, fattige og rige, høj og lav, mand og kvinde. Med et ord: Hele menneskeheden, "hver eneste skabning under himmelen."

Sådan blev den evige nådens udvælgelse forkyndt: "I din æt (som er Kristus) skal alle jordens folk velsignes" (1. Mos. 12:3, Gal. 3:16).