24. marts

 

Men til og med alle hårene på deres hoveder er talt.  Matt. 10:30.

 

Synes du at dette er alt for meget, så du har vanskeligt ved at tro det? Åbn da dine øjne, og se dig omkring! Eller er du så blind at du ikke en gang ser det som til og med din fornuft plejer at opdage? At alt det som findes på jorden er skabt for menneskene! At der ikke findes en eneste sten eller træ som ikke er skabt til brug for menneskene. Ja, hele mængden af dyr er jo også skabt for menneskene, som tager alle i sin tjeneste.

Fortæller dette dig ikke bare at Gud har en helt særlig omsorg for menneskene, - at mennesket ligger ham særligt på hjerte? Åh, begynd da bare at se på hele skabningen!

Er du så vantro at du kan gøre din Frelser til en løgner, så du ikke tror ham, når han siger at alle hårene på vort hoved er talt? Han har selv mindet os om skabelsen, for at vække vor tro på ham (Matt. 6:26 flg.).

Og kan du få åbnet øjnene, så du ser, at gennem hele skabelsen er det menneskene Gud har haft for øje med alt hvad han har skabt. Da må dette virkelig også blive et vældigt vidnesbyrd for dig om hvad menneskene betyder for Guds hjerte. Og da vil du forstå at i alt det som han sender dem, vil målet for ham være menneskets største behov, deres evige vel; frelse og evigt liv.

Se så dine bitreste oplevelser i dette lys. Så vil du måske se bare guddommelig kærlighed og trofasthed i alt det som er hændt dig. Du har måske mistet alt det du havde at leve af, og slider med de største bekymringer for dig og dine. Du kan have mistet din kæreste ven på jord, som du ikke kan tænke dig at leve uden. Eller du har pludselig måttet opgive noget som du i dit hjerte havde sat dine største forhåbninger til.

Dette er bittert. Men en gang skal du i evighedens lys se at ikke det mindste af alt dette bitre hændte dig uden at det var Guds vilje. Ja, at det til og med havde hans dybeste kærligheds hensigt som mål: din udødelige sjæls frelse!

Og dette er så stort, og for vort gamle menneske så vanskelig, en sag, at det umuligt kan ske uden at sådanne dybe sår skæres ind i vort kød og blod.

Eller du har måske oplevet noget som kan være endnu mere bittert. Ved Guds store nåde er der måske skabt en trang i dit hjerte, så dit højeste ønske bare er at hele dit liv må blive til ære for Gud og til velsignelse for mange mennesker. Men så har overraskende fristelser ført dig ud i stor synd og fald. Nu tror du tværtimod du er blevet, eller i hvert fald kommer til at blive, til forargelse, og en vanære for evangeliet. Du ville nok langt hellere have været død, end at du skulle opleve dette.

Åh, stil dog dit hjerte tilfreds! Selv noget så usigelig bittert lader Gud sine kæreste børn opleve. Den mest trofaste discipel, som sagde han gerne ville dø for sin Herre, og til sidst også gjorde det, skulle først græde bittert over sin forfærdelige fornægtelse.

Se på den højest benådede blandt kvinder, udvalgt til at være selve Guds Søns mor. En gang sang hun så henrykt: "Fra nu af skal alle slægter prise mig salig." Men hun måtte opleve at hun ikke kunne finde dette dyrebare barn. I tre dage havde de mistet ham. Hendes hjerte fordømmer hende i hendes store fortvivlelse over at hun kunne miste ham. Hun ser sig som den allerstørste synderinde, som har hele skylden for at verdens frelser er borte. Derfor vil hun nu hellere tie om at hun er mor til Guds Søn!

Det er vort hjertes dybe fordærv, dets trang til selvforgudelse og andre synder, som skal brændes bort gennem sådanne bitre oplevelser. Lad os derfor bare lære at værdsætte Gud og hans høje nådes mål med os: At føre os helt frem til den evige frelse i himmelen.

Lad os virkelig værdsætte hans dybe mening med alt det han sender på vor vej. Han vil rense, lutre og stadfæste os i nåden, døde vort gamle menneske, helliggøre vort sind, styrke troen, bønnen, ydmygheden og alvoren. Han vil bruge det til at løsrive os fra det forførende jordiske liv, og give os en længsel efter himmelen.

Når vi forstår at det er sådanne høje og hjertelige mål han har med alt det han sender os, lad os da bare ydmygt og taknemmeligt lovprise ham for alt det som hænder os. Lad os aldrig glemme det herlige ord som står og falder med Herren Kristus selv: "Til og med alle hårene på deres hoveder er talt."

Og ser du dig alt for uværdig til en så overstrømmende stor nåde, så hør det som højtideligt siges i Åb. 5:1-6 om hvor uværdige alle skabninger er ind for Gud. Der står der at "ingen i himmelen eller på jorden eller under jorden" ikke en gang var i stand til at "se på bogen" -.

Alligevel skulle Johannes ikke græde over dette. For der fandtes én som var værdig, sagde en af de ældste i himmelen: "Græd ikke! Se, Løven af Juda stamme har sejret!." Og da så Johannes et lam, som om det var slagtet.

Åh, måtte dette syn gå gennem marv og ben hos os, så det altid står for vore øjne! Så vi aldrig glemmer at bare Lammet alene, som er slagtet, er værdig. Og at det gælder for os.

For Lammet er jo slet ikke slagtet for egne synder. Men for os! Og det er for dette Lammets skyld vi betyder så meget for Gud, at til og med alle hårene på vore hoveder er talt, og at ikke et hår falder af vort hoved uden at han vil det.