15. marts

 

Du har bare tynget mig med dine synder, du har trættet mig med dine misgerninger. Esajas 43:24.

 

Her ser du den store hovedårsag til at hverken vore synder, og heller ikke vore gode gerninger eller et helligt liv, betyder noget, når der er tale om hvordan vi får nåde. Både vore synder og al vor fortjeneste er forsvundet i Kristi blods røde hav.

Fordi Gud gav sin enbårne Søn til soning for vore synder, er det Sønnens ære han i nidkærhed brænder for, mere end noget andet. Efter at Gud har hørt sin Søns nød og råb stige op fra jorden, tåler han ikke at en eneste synder selv forsøger at blive værdig til himmelen. Læg derfor godt mærke til disse ord: "Du har bare tynget mig med dine synder." - "tynget mig!" - "tynget mig!"

Hør! Det har tynget ham! Det har kostet den kære Herre Jesus Kristus! Han bar - det som tyngede ham: vore synder - op på korset. Sådan frelste han os fra vore synder. Vil du virkelig se hvad disse ord betyder: "Du har bare tynget mig med dine synder", da må du se det gennem alt det som skete i Getsemane og på Golgata!

Guds hellige lov er ikke at spøge med. For vor letsindige natur kan det se nok så ubetydeligt ud når den ynkelige jordiske skabning; mennesket, vover at foragte og trampe på Guds vilje og bud. At menneskene ikke elsker ham over alle ting, men tvært i mod foragter ham og i stedet dyrker afguder. Ikke frygter ham over alle ting, men i stort overmod synder mod ham. Ikke har sin trøst i ham, men stoler på sig selv eller andre mennesker. Ikke elsker sin næste som sig selv, men bare tænker på sit eget bedste, og lader det udvikle sig til et liv i al slags synd, i ulydighed, vrede, had, utugt, uretfærdighed, løgn og bedrag m.m.

Det kan alt sammen som sagt se nok så ubetydeligt ud for vor letsindige natur, - men ikke for Den Hellige Gud! Gud dømmer anderledes! Det ser jeg i Kristi martyrskikkelse. Det ser jeg når Guds egen Søn bar vore synder. Jeg ser hvordan han, dette stærke menneske begyndte at "blive bedrøvet, og angsten kom over ham." Og "hans sved blev som store blodsdråber som faldt ned på jorden."

Åh, du letsindige menneske! Hører du dette angstens bønneråb i det natmørke Getsemane? Tænker du på at dette er den majestætiske person som bare med et ord herskede over vejr og vind, uddrev djævle, opvækkede døde og slog alle, som var kommet for at gribe ham, til jorden? Nu må du stoppe op og tænke lidt på hvad det betyder at en sådan person bliver bedrøvet, at han græder og angsten kommer over ham!

Gå ikke helt ligegyldig forbi dette syn! Det er dig det gælder! Det er din Frelser! Det er ham som du påkalder i din bøn, råber til i døden og skal møde i dommen!

Og spørger du ham hvorfor han sveder så stærkt, får du til svar: "Du har bare tynget mig med dine synder." Men spørger du ham så videre med profetens ord: "Hvorfor er din klædedragt så rød og dine klæder lig ham som træder vinpersen?", svarer han: "Jeg har trådt vinpersen, jeg alene, af folkene var der ikke en mand med mig. Du har bare tynget mig med dine synder. Jeg, ja jeg er ham som udsletter dine overtrædelser for min egen skyld."

Ser du så senere din Frelser hudflettet, såret og slået, så man kunne "tælle alle hans ben", forkynder profeten dig at "han er såret for vore overtrædelser, han er knust for vore misgerninger. Straffen lå på ham for at vi skulle have fred."

Ser du ham til sidst lide forbandelsens straf på korset, forkynder apostelen dig: "Kristus har købt os fri fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for os. For der står skrevet. "Forbandet er hver den som hænger på et træ."

Du kender det godt, alt sammen. Du har vidst det længe. Men hvad betyder dette for dit hjerte? Er du vågnet op for det du ser her?

Hvis Guds Ånd får åbnet dine øjne og åbenbaret Kristi martyrskikkelse, får du et helt nyt lys over hele frelsesspørgsmålet. Du kommer til at blive både sønderknust og trøstet, ja, uendelig fattig, men alligevel frelst, "som de der ikke har noget, men alligevel ejer alt."

Og disse ord vil få ny kraft og betydning for dig: "Du har ikke gjort dig umage for mig", det er mig som har kæmpet for dig. "Jeg, ja jeg er ham som udsletter dine overtrædelser for min egen skyld."

Men ve den som kan se sin Frelser i smerte og pine, og alligevel bare fortsætter i sin letsindighed, i syndens og verdens tjeneste! Ve den som uforstyrret bare fortsætter i sit syndige liv, mens hans Frelser sveder blod for hans synder, hudstryges for hans lysters skyld, og med høje råb og tårer dør på korset til hans forløsning! Og hvordan skal det gå den frie og frække verden når dette blod en gang kommer over den?

Hvad så med dig som så godt kan alt dette om Kristi lidelse og død, og altid deltager i fejringen af dette. Men aldrig vil blive helt forenet med ham, tilhøre ham og leve under ham i hans rige. Du som en gang hvert år kommer for at mindes hans død. Som knæler ned og modtager hans legeme og blod. Men så går tilbage til dine lyster og letsindige vennekreds. Hvordan skal det gå med dig?

Når de ikke kunne redde sig, de som havde brudt Moseloven, men måtte dø uden barmhjertighed, - hvor meget hårdere straf tror I da ikke den fortjener som har trampet Guds Søns blod under fod, og ringeagtet pagtsblodet!