23. maj

 

Bliv i mig! ... Bliv i min kærlighed!   Joh. 15:4,9.

 

Læg mærke til dette: Bliv i mig! - Bliv i min kærlighed! Der må ligge noget særdeles vigtigt i disse ord, når Herren selv gentager dem så ofte. Hele ti gange efter hinanden i Joh. 15 bruger Herren dette ord om at blive i ham.

Alle må vide at vor Frelser med en særlig alvor vil indskærpe dette budskab til os, og hvor særdeles vigtigt dette må være, når han så ofte gentager et og samme ord.

Men da må det også betyde meget for os at vi fatter hvad Herren mener med dette. Og da bør vi se på hvordan han udtrykker sig.

Læg mærke til at han ikke siger: Bliv i min tjeneste, bliv min efterfølger, eller bliv i bøn til mig. Nej, han taler om et meget mere inderligt forhold; Han siger: "Bliv i mig", "hvis I bliver i mig."

Hele det dybe indhold i dette udtryk vil vel, ingen her i livet, helt kunne gennemskue og udlægge. Men så meget forstår vi, at der tales om den mest inderlige forening med ham. Sådan som han også har skildret det når han taler om grenene på træet.

Men hvad en sådan forening giver os, og hvordan den skabes, det antyder Herren gennem den forklarende tilføjelse: "Dersom mine ord bliver i jer - bliv i min kærlighed." Vi bliver i Kristus når vi bliver i hans kærlighed, og har hans ord ikke bare i hovedet og i munden, men i hjertet. Så det virkelig er vor trøst.

Dette at du bliver i Kristus, og at han bliver i dig, er ofte den mest skjulte hemmelighed. Men læg mærke til om du lever af Kristi ord og Kristi kærlighed. Er det sådan, da lever du i Kristus, og Kristus lever i dig.

Du ved vel med dig selv om du har din trøst i Kristus. Du kan prøve det bl.a. på dette: Når du tynges og bekymres over dine synder og svagheder - får du da din trøst bare i ordet om Kristi kærlighed, Kristi retfærdighed, Kristi blod? Eller finder dit hjerte trøst i noget i dig selv, eller noget du foretager dig.

Læg godt mærke til om du har din trøst i at gøre, eller i at høre. Sådan kan du mærke om du lever i troen.

Når du med alt det du selv kan foretage dig, alligevel aldrig bliver trøstet, men bare ved at høre evangeliet, da mærker du at trøsten kommer gennem det du tror. Dette er så vigtigt et punkt, at den som ikke vil blive bedraget må lægge godt mærke til dette.

Har du et hjerte som er afhængig og lever af ordet om Kristus, som kroppen er afhængig af legemlig føde, da bliver du i Herren, og han i dig. Da ved du også hvordan hjertet drages til ham, hungrer og tørster efter ham, og alene i ham og hans kærlighed får trøst og liv.

I Gal. 2 skildrer Paulus så herligt hvad det vil sige at vi lever af Kristi kærlighed, og at Kristus lever i os gennem troen: "Jeg er ved loven død fra loven for at leve for Gud; jeg er korsfæstet med Kristus, jeg lever ikke længere selv, men Kristus lever i mig, for det liv jeg nu lever i kødet, det lever jeg i Guds Søns tro, han som elskede mig og gav sig selv for mig." Her ser vi helliggørelsens rette liv og kraft. Det er dette som er at blive i mig - bliv i min kærlighed. 

Læg mærke til hvordan apostelen udtrykker sig: "Jeg er ved loven død for loven - jeg lever nu i Guds Søns tro, han som elskede mig."

Se her, du fattige sjæl, hvad det er du mangler, når du er en slave under synden. Når du nok kan blive bange, ja, helt fortvivlet over synden. Men alligevel ikke helt kan afsky og hade den, så synden fortsat endnu er stærk i alle dine sanser og lemmer. Fejlen er at du ikke er død fra loven. Ikke er fri og frelst i Kristi kærlighed, men inden i dig er bundet i trællens sind under loven.

 Hvordan skulle det da være muligt at du kunne have liv og kraft og en hellig vilje? "Hvis der var givet nogen lov som kunne gøre levende, da kom retfærdigheden virkelig af loven." Nej, bogstaven slår ihjel. Loven gør bare synden levende og "virker sådan i vore lemmer at vi bærer frugt for døden."

Vil du have liv og kraft til helliggørelse, da må du være "død fra loven", og bare leve i Kristi kærlighed. Apostelen sagde: Jeg er ved loven død fra loven. Først har selve loven dødet mig, min egen virksomhed og indbildninger. Det skete når den opvækkede al mulig synd i mig. "Budet bedrog mig, og ved budet dræbte synden mig", "og jeg døde" - nu var det slut med mig. Jeg var ikke længere i stand til at gøre, kende, tænke eller foretage mig noget som helst. Indså at det nyttede ikke at røre en finger for at blive frelst. Jeg var fortabt. Jeg var død.

Da kom en anden lov, troens lov, og sagde: Tro på Herren Jesus! Evangeliet talte til mig om hele Kristi fuldbragte værk, hans død og hans kærlighed. Og alt var for mig! Da blev min ånd levende.

Og nu, som jeg var "skilt fra den anden mand", blev jeg forenet med ham som er opstået fra de døde. Og "jeg lever. Men nu lever jeg ikke længere selv, men Kristus lever i mig, for det liv jeg nu lever i kødet, det lever jeg i Guds Søns tro, han som elskede mig og gav sig selv for mig."

Det er selve livet i mit liv; at Guds Søn har elsket mig og givet sig selv for mig. Det er dette som er at "blive i min kærlighed."