15. maj

 

Ordet er dig ganske nær, for det er i din mund og i dit hjerte; det er det troens ord som vi forkynder. Rom. 10:8.

 

Læg godt mærke til disse ord! Her er troens hemmelighed. Her er den sande visdom. "Ordet er dig ganske nær."

Den som vil finde Gud og Kristus, skal bare holde sig til Ordet. Der vil Gud møde os. Der finder du Kristus. Du behøver ikke fare omkring og søge efter ham i underlige oplevelser eller ukendte skjulesteder, hverken i højde eller dybde. Du har ham ganske nær hos dig, i Ordet, ordet som skaber troen, "troens ord." Lader du det indtage dit hjerte, da har du Kristus og alt det ordene indeholder og lover.

Du behøver ikke svæve hid og did med dine tanker som om du ville sige: Bare jeg vidste hvad Gud i himmelen tænker om mig, og vil gøre med mig! Bare jeg vidste om mit navn står i livets bog, eller ikke! Åh, bare Gud på en eller anden måde ville åbenbare sig for mig og sige mig det!

Sig ikke noget sådant i dit hjerte. Gud har allerede gjort det du ønsker. Han har allerede åbenbaret sig og givet os det ord som gælder for alle, for hver eneste en. Du kan være helt sikker på at han ikke gør forskel på mennesker. Nej, den nådens lov han har forkyndt gælder lige meget for alle.

Vi forstår godt hvordan vort lands love gælder i jordiske forhold. Kender jeg samfundets love, så behøver jeg ikke sige: Åh, om jeg bare kunne tale med kongen og høre om jeg kunne regne med hans kongelige beskyttelse. Nej, jeg ved på forhånd hvem han er nådig i mod, og beskytter. Det gør han mod alle som retter sig efter landets love. På samme måde er det med Guds ord. Det skyldes bare et alt for løst forhold i vor tro på Guds ord, når vi ikke ved hvad Gud tænker om os. Han har jo allerede fortalt os det i Ordet.

Der ser jeg at hvis jeg ikke vil ophøje Sønnen, men vælger at leve i verden, frit efter mit eget kød og lyst, i synd og letsindighed, så er jeg under fordømmelsens dom.

Vil jeg derimod forsøge gennem egen retfærdighed efter loven at opnå Guds nåde, da ved jeg at kravet er dette: Opfyld alt, så skal du leve! Og hvis jeg da synder i en eneste ting, så er jeg under forbandelse.

Er jeg derimod dømt af loven, rådvild og knust, men søger nu frelse udelukkende i Sønnen, i hans forsoning, og ikke længere kan undvære Sønnen og hans evangelium. Da ved jeg at jeg allerede er iklædt hans retfærdighed, og indskrevet i livets bog, hvor elendig det end synes eller føles i mit hjerte. Hvordan kan jeg vide alt dette? Jo, det ved jeg ud fra Guds eget ord. Hvem skulle jeg tro, om ikke Gud selv? Og dette finder vi forkyndt af ham over alt i Skriften.

I stort alvor bør vi prente denne lærdom ind i vore hjerter. For ellers vil det blive særdeles vanskeligt fortsat at blive i troen gennem alle de angreb vore hjerter bliver udsat for i denne verden. Kødet er fuldt af synd. Samvittigheden fuld af et lovisk sind. Og følelserne hos gudfrygtige sjæle er af og til som et åbent sår, mens Gud og hans nåde ofte fuldstændig er skjult og temmelig uforståelig. Her har vor fjende, djævelen, rige muligheder og midler han kan bruge til at anfægte os så længe vi er på jorden.

Da gælder det om at have et stærkt fæste i nøden. Så vi ikke er afhængige af hvad vi er, finder eller føler i os selv, men holder kraftigt fast ved den almægtige Guds evige ord.

Om denne dyrebare lærdom siger Luther følgende: "En ting er at føle. Noget andet at tro. Derfor må man vende sig bort fra følelserne, og helt konkret tage imod ordet med hørelsen sådan som det lyder. Ligesom at skrive det ind i sit hjerte, og holde fast på det. Selv om der ikke skulle være noget som helst som tyder på at mine synder er taget bort fra mig, men tværtimod er følbare hos mig endnu."

Men dette sker da også bare ved at vi ved troen ihærdigt holder fast ved Guds ord. Og tænk bare på at vor store Gud, himmelens og jordens skaber, forsikrer os om at "Så sandt jeg lever, har jeg ikke velbehag i den ugudeliges død, men at den ugudelige vender om fra sin færd og lever." Skulle hver eneste fortabt synder da ikke stole på dette, straks søge Herren og leve?

Den store Gud har helt fra verden blev til åbenbaret sin evige rådslutning gennem mange udtrykkelige ord og talende forbilleder. Ved at sende sin enbårne Søn ville han genoprette det som blev ødelagt ved syndefaldet, borttage synden og opfylde loven. Videre har en stor skare af evangelister med Den Hellige Ånds kraft vidnet om at alt dette er fuldbragt.

Desuden giver Herren os selv det højtidelige løfte: "Jeg er den første og den sidste og den levende. Jeg var død, og se, jeg er levende i al evighed - og jeg vil give den tørstige at drikke af livets vandkilde uforskyldt."

Skulle hver eneste fortabt synder da ikke stole på sådanne løfter og tillidsfuldt gå frem for nådestolen?

Skulle hver eneste anfægtede kristen med alle sine fristelser og skrøbeligheder da ikke alligevel lade sit trætte hjerte finde hvile i sådanne ord?

Ordet, Guds eget ord, er dig ganske nær, ja, i dit hjerte og i din mund, når du i tro lader det indtage dig.

Der har du da Kristus og hele frelsen, bare i og med Ordet.