28. juli

 

Sådan som I nu har taget imod Herren Jesus Kristus, sådan skal I vandre i ham. Kol. 2:6.

 

Her skal du lægge mærke til det lille ord "sådan", - "sådan som I har taget imod Kristus, sådan skal I vandre i ham." På samme måde som det skete i begyndelsen, da vi modtog Kristus, da det nye liv blev født i os, "sådan", på samme måde, skal det også foregå under vandringen, i fortsættelsen, når det nye liv vokser. Det samme som første gang førte til det gamle menneskes død og det nye menneskes fødsel, skal også fortsat blive det gamles død, det nyes vækst.

Hele det kapitel hvor disse ord står, går ud på at de troende, som en gang modtog Jesus Kristus, aldrig må forvildes til at tro at der kræves noget særligt tiltag for at blive helliggjort. De skal tværtimod vide at den samme Kristus og den samme tro som førte til at de blev retfærdiggjort og benådet, også virkede - og virker - helliggørelsen.

De skal bare enfoldigt holde fast ved og vokse i den tro de er begyndt i, og "holde fast ved hovedet. Fra ham får hele legemet næring og bliver knyttet sammen ved led og sener, sådan at det vokser den vækst som Gud giver." Summen af det alt sammen bliver: Alt afhænger af at vi bliver i Kristus - han som Gud har gjort både til vor retfærdighed og til vor helliggørelse.

Kristus sagde også: "Bliv i mig, så bliver jeg i jer. Sådan som grenen ikke kan bære frugt af sig selv, uden at den bliver i vintræet, sådan kan I heller ikke bære frugt, uden at I bliver i mig."

Ved at vi bliver i ham har vi for det første selve livet, al lyst og al kraft til det gode. Dernæst har vi al nødvendig pleje, tilsyn og tugt, sådan som han selv siger det: Hver gren som bærer frugt (som virkelig er i mig, er levende og frugtbar) den renser vingårdsmanden, så den kan bære mere frugt, - for denne frugtbare gren er alligevel ikke helt ren, den må stadig renses.

Efter at det først er ret med selve grundvolden og det indre liv, er det altså i fortsættelsen om at gøre at kødet dødes og Ånden kan herske i alle forhold. Hele det gamle menneske er i dåben dømt til døden. Vi er døbt til hans død.

Når nogen bliver en kristen, må han straks begynde at bryde med sit tidligere liv og levemåde. "Kristus døde for alle, for at de som lever ikke længere skal leve sig selv, men leve i Herren, han som døde og opstod for dem." At leve for Kristi regning og dø fra sig selv, det får man virkelig hjertets lyst til når man har fået nåde og fred med Gud.

Nogen bekender at de tror, men har ikke fået denne villige ånd. De vil ikke være korsfæstet med Kristus, men vil ved siden af troen også have frihed til at leve det liv de selv ønsker. De vil ikke tage imod nogen Ordets formaning, men leve ustraffet og frit efter sit naturlige væsen. Disse bedrager sig selv med en falsk og indbildt tro. For "de som tilhører Kristus, har korsfæstet kødet med dets lyster og begæringer."

Her vil vi give de mere nyfødte nådebørn nogle enfoldige eksempler på hvordan og hvornår vi må passe på at døde kødet: Når du vågner om morgenen, hvad er da mere naturligt end at du med inderlig glæde begynder at takke og tilbede din Gud og himmelske Far for alt det han har givet dig både til legeme og sjæl - og særligt at han har givet os sin Søn og Ordet og nådemidlerne.

Tak da for at du er et Guds barn, er iklædt Kristus, ren og velbehagelig i Guds øjne osv. Sådan skal du takke og bede. Føler du så træghed, da ved du med sikkerhed at dette er kødet. Det skal ikke herske, men dødes. Her ser du det nye liv i praksis.

Videre bør du hele dagen leve i et varmt samfund med Gud, bange for at gøre ham imod, mere bange for synden end for døden. Er du kold og selvsikker, da er det kødet, og det skal dødes.

Du har også en jordisk kaldstjeneste. Den skal du pleje med flid og omsorg. Er du træg og doven i dette, da er det kødet. Det skal dødes. Er du en far eller mor, skal du styre dit hjem med omsorg og nidkærhed i mildhed og sagtmodighed. Er du da ligeglad med dette, eller utålmodig og irriteret, da er det igen kødet, og det må dødes.

Er du barn eller tjener, bør du udrette det du bliver sat til. Og gøre det med kærlighed, respekt, mildhed, flid og trofasthed. Føler du da utålmodighed eller misfornøjelse, så er det kødet, som skal dødes. Er der nogen som forulemper dig, måske lyver om dig, og du føler vrede og had, så er det kødet. Stiger der uren lyst eller misundelse op, stolthed eller selvoptagethed - alt sammen er det kødet. Det må ikke få lov til at regere, det skal dødes.

Sådan øver vi os i at vandre i troen. På denne måde ved du selv ud fra Guds egne bud hvad den rette hellighed er, og behøver ikke at lede i udspekulerede gerninger og egne indbildninger efter en hellighed som du heller ikke rigtig ved hvordan er.

Når du sådan ser alvorligt på Guds hellige vilje, og ser på dit indre, ser på Guds åndelige krav, så får du her så meget at gøre at du ikke får nogen mulighed for at blive alt for fornøjet med dig selv -. Sådan vil du alle dit livs dage også leve i en konstant afhængighed af din Guds trofasthed og hjælp.

Og dette er netop vejen, dette er helliggørelsens kunst; hver dag som et barn at være afhængig af Gud. Hver dag have det ret med sin Gud gennem hans Søn. Hele tiden ved ordet om Kristus nære troen, barnetilliden, glæden, lysten og kraften. Og så, i denne villige ånd, fremholde Guds hellige vilje og Kristi herlige forbillede for os.

Dette går nok til dagligt ikke så enkelt og pænt for sig som det kan beskrives her. Men det går sådan som Herren vil, og sådan som han deler ud til hver enkelt et mål af tro.