21. juli

 

... som læger alle dine sygdomme (Svensk: "Alle dine brist"). Salme 103:3.

 

Læg godt mærke til dette! Her har vi også en usigelig stor trøst. Dette er den anden store hjælp som vi trænger til mod synden.

Har vi først fået syndernes forladelse, trænger vi også til nåde til at aflægge synden. Og dette er også noget Herren selv vil give os: Han som læger alle dine sygdomme.

Lige så sikkert som at han har forladt dig alle dine synder, og du virkelig har taget imod denne forladelse, da er du et Guds barn. Du lever i forening med Frelseren, og har dermed også Den Hellige Ånd. Men lige så sikkert har du da også et sind som har sin største trang og ønske om at blive fri fra den synd som endnu hænger fast i dig, og de udslag den stadig giver i dit liv.

Og ingenting plager dig mere end dine egne synder og svagheder. Ja, læg netop mærke til dette, at for dette nye sind er netop disse syndens udslag i dig det som plager dig mest!

Hvis ikke dette nye sind er blevet en frugt af din tro, da ved du endnu ikke hvad den sande tro er. Du kan have haft store åndelige oplevelser. Kan have forstået alt om "frelsens orden." Og nu tror du at du har troen. Men din tro er stadigvæk bare en selvlavet, indbildt tro, hvis ikke syndens udslag i dig tynger dig mere end noget andet ondt på jorden.

Skriften siger udtrykkeligt at "de som lever efter Ånden, retter sindet mod det som hører Ånden til", og "hvis nogen ikke har Kristi Ånd, hører han ikke ham til." Det er umuligt at den som har Kristi Ånd ikke skulle tænke på at blive hellig og mere lig Kristus. Ja, have dette som sin dybeste trang, og i samme grad også lider under syndens udslag i sig.

Det er ret og slet umuligt at Kristi Ånd kan leve i fred og fordragelighed med kødet. Og lige umuligt er det at kødet, selve den syndige natur i os, kan leve i fred og fordragelighed med Ånden.

Derfor bekender Paulus da også for sin egen del at "jeg fryder mig i Guds lov efter det indre menneske (den nye skabning i os som er født af Gud). Men jeg ser en anden lov i mine lemmer. Den ligger i strid med loven i mit sind og tager mig til fange under syndens lov som er i mine lemmer."

Men der kræves samtidig at vi har den rette opfattelse af hvad det betyder at Herren læger vore sygdomme. Mange tror det betyder at vi totalt skal befries fra dem, sådan at vi snart blev fuldstændig rene, sådan som Kristus var, og sådan som vi skal være i himmelen.

Men det stemmer slet ikke. Dette er ren vildfarelse. Herren vil ganske sikkert læge vore åndelige sygdomme hver eneste gang vi oplever syndens udslag i os. Men de vil altid kunne dukke op på ny. Ingen må føle sig tryg! Vi har set at Paulus altid måtte leve med en lov i sine lemmer, som stred mod loven i hans sind, og af og til tog ham til fange.

Nej, her går det for sig på samme måde som med en legemlig helbredelse. For når det gælder legemet, kan et menneske stadig på ny snuble, falde, støde mod noget, og skade sig. Eller blive syg på anden måde. Og Gud har aldrig givet os nogen garanti mod at dette kan ske. Men så har han over alt på jord givet os mange lægemidler, og givet os læger til at helbrede alle slags sygdomme.

Det samme gælder også på syndens område. Gud løser os aldrig her på jord fra alle syndens udslag i os. Men han vil selv straks være vor store læge, sådan som han selv siger: "Jeg er Herren, din læge!"

Kristi kirke på jord er bare et stort sygehus, hvor hver eneste en har sine sygdomme. Der finder du ikke en eneste hellig som ikke har en eller anden syndens udslag som tynger ham.

Og desuden er vi jo også totalt magtesløse når det gælder at frigøre os fra dette. For hvis det virkelig stod i vor magt, ville hver eneste kristen selvfølgelig omgående frigøre sig.

Da er det vor eneste trøst at Herren selv vil være vor læge, og altid læge vore sygdomme. For der står da heller ikke her "har læget", som om det skulle være gjort sådan at det aldrig mere på ny var nødvendigt. Nej, her står der "som læger...", noget som sker, og til stadighed på ny vil ske.

Og dette gør han på den måde at han først tugter, bedrøver, slår og døder vort gamle menneske. Derefter, når vi råber om nåde, trøster og styrker han os, og rejser os op igen. Og så vækker han i os en ny trang til at leve mere varsomt i vort liv.

Selv giver han os disse trøstens ord: "Nu ser I hvem jeg er, og at der ingen Gud er foruden mig. Jeg gør død og gør levende. Jeg sårer, og jeg læger."

Her kan du tage selveste David som eksempel. Oven i hverdagens mindre fald og undladelsesynder, faldt David også i store åndelige sygdomme. En gang i en uren lyst så stærk at han tog sin næstes hustru. Vi ser Herren slog ham. Men han lægede ham også. En anden gang ser vi ham i stort hovmod forlange at hele folket skal tælles. Igen ser vi Herren slår ham, men læger ham på ny.

Da synger han denne Salme: "Min sjæl, lov Herren, han som forlader alle dine synder, som læger alle dine sygdomme."