7. januar

 

Vi har fået vore hjerter overstænket, og på den måde blevet renset fra en ond samvittighed.  Heb 10:22.

 

Hvad vil det sige, det vi læser her, at få vore hjerter overstænket? Hvordan sker det? Forbilledlig ser vi i 2Mos 12 at det skete ved at en isopkvast blev dyppet i blodet fra lammet som var slagtet. Med denne isopkvast strøg man så blodet på begge dørstolper til huset, og på overliggeren.

Den isopkvast vore hjerter skal overstænkes med, er evangeliet som virkelig er dyppet i Guds Lams blod. Og det stænker, der hvor det bliver forkyndt, hellige dråber over alt. Evangeliet taler jo først og sidst om en frelse i Jesu blod. Evangeliet taler om "Lammet som blev slagtet og har frikøbt os til Gud med sit blod. Det er værdig til at få ære og pris."

Evangeliet siger "I ham har vi forløsningen ved hans blod, syndernes forladelse." Evangeliet forkynder: "Om deres synder er blodrøde, skal de blive hvide som sne." Når en forkyndelse møder vore hjerter med sådanne vidnesbyrd, bliver hjerterne overstænket med Kristi blod, og på den måde renset fra en ond samvittighed. Læg mærke til: "fra en ond samvittighed!"

Vi må overstænkes så meget med Kristi blod at vi får en god samvittighed. At alle vore synder helt og holdent bliver taget bort fra samvittigheden. Og det sker når budskabet føder en inderlig tillid i vort hjerte, til at al vor synd er forladt i og ved Jesu blod, så vi er helt renset og forsonet med Gud. Da kan vi på ny tale med ham som med en nådig og kærlig Far.

Dette er Guds børns herlige frihed; at ingen synd bliver tilregnet dem. At loven ikke dømmer dem. De er jo ikke længere under loven, men under nåden, og har derfor fred med Gud. Som om de aldrig havde gjort nogen synd, men altid bare har været retfærdige og hellige.

Men det er også udelukkende denne tro som frigør fra syndens herredømme. Tænk, når jeg som en fortabt synder får lov at eje den stærke og sikre trøst; at Gud ikke mere tilregner mig min misgerning, men har givet mig sit ord: "barn, vær frimodig! Dine synder er dig tilgivet!" Åh, da ryster jeg lænkerne som holdt mig i trældom af mig. Da triumferer jeg, jubler jeg, lovpriser jeg Guds nåde, og forbander min synd. Nu er det ikke noget jeg ønsker højere i verden end bare at kunne tjene Herren hele mit liv.

Men skal dette ske, må denne konkrete overstænkning først have foregået. Så du har fået netop denne tro som giver dig fred i din samvittighed for dine synder. Du ved, hører, synger og læser måske om denne store forløsning som er sket i Jesus Kristus. Men alligevel bærer du altid på dine synder i din samvittighed, og tænker med uro på hvordan du skal få fred med en forsonet Gud.

Men dermed forkaster du Kristi blod, som om det ikke skulle være stærkt nok til at tage synderne bort! I versene 1 og 2 taler apostelen om at ved de levitiske ofre havde de alligevel stadigvæk en ond samvittighed. Derfor måtte de stadig gentage ofringerne. Dette beviser at det er ikke muligt at blodet af okser og bukke kan tage synder bort. "For ville de da ikke have holdt op med at bære ofre frem? For dem som havde del i denne tjeneste, og som én gang var renset, ville da ikke længere have synd på samvittigheden."

Læg godt mærke til disse ord! Hvis vi på samme måde endnu går med en ond samvittighed, da går vi jo med samme vidnesbyrd om Kristi dyrebare blod! Da siger vi dermed nøjagtigt det samme; at Kristi blod ikke kan borttage synder. For ellers skulle vi jo have fred med Gud. Vore synder skulle være taget bort - fordi vi én gang for alle er renset.

Stands op her! Hvad tror du? Har Kristi blod virkelig borttaget, forsonet, udslettet alle dine synder? Har Kristi blod udrettet noget mere end blodet af okser og bukke? Eller vil du altså konkret have sagt om Kristi blod at det ikke kunne borttage synder?

Paulus markerer forskellen mellem blodet fra de levitiske ofre, og Kristi blod. Når han har vist at de førstnævnte ikke kunne borttage synder, så tilføjer han om Kristus: "Men efter at han havde frembåret et evigt offer for syndere, satte denne præst sig ved Guds højre hånd", "for med ét offer har han for al evighed gjort dem fuldkomne som bliver helliget", "og deres synder og deres lovbrud skal jeg aldrig mindes mere. Der hvor der er tilgivelse for disse, behøves der ikke længere noget offer for synd."

Og så fortsætter han: "Derfor, brødre, har vi i Jesu blod frimodighed til at gå ind i helligdommen. Så lad os træde frem med et sandfærdigt hjerte i troens fulde vished, efter at vi har fået vore hjerter overstænket, og på den måde blive renset fra en ond samvittighed." Apostelen vil at det én gang for alle må være afgjort at Kristi blod virkelig har borttaget al synd, og at vi derfor nu er frie.

Vågn op, kære ven, og tænk over hvad du gør, når du altid bare ser på dig selv, og dermed forkaster Kristi dyrebare blod! Som om det ikke skulle være i stand til at borttage synder! Vel kan dine synder være grufulde, store og mange. Men så store og mange kan de umuligt være, at Guds Søns blod ikke gælder tusind gange mere.

Bed Gud om at han vil give dig troen. Og lad så Kristi blod overstænke dit hjertet gennem evangeliet, til du bliver helt fri fra en ond samvittighed. Til du får betydningen af Kristi blod at se, så du ikke længere ser på dig selv og alt dit. Og dermed lykkelig fri kan holde dette op mod alle dine synder, og mod død, djævel og helvede. Og have mere end nok med Kristus, Kristus, død og opstået igen for os, for os!