15. januar

 

Ham som ikke kendte til synd, gjorde Gud til synd for os, for at vi skulle blive Guds retfærdighed i ham. 2. Kor. 5:21.

 

Åh, hvilket vældigt ord! For der står virkelig ikke gjort til syndoffer, men "gjort til synd!" Og det forkynder at han var så tildækket af hele verdens, til alle tider, synde-masse, at det som fuldstændig kendetegnede ham nu, som var hans navn, var "synd."

Biskop Hersleb siger over disse ord: "Han blev gjort til selve synden, sådan at Gud så bare synd i ham. Gud gjorde ham så at sige til en syndeklump. For at hele Guds straf, hele hans vrede, al helvedes gru, al Satans ret til os, skulle på grund af den synd som var lagt på ham, rette sig koncentreret mod og i ham som selve midtpunktet. For nu var al synd samlet i ham, og havde ligesom sit hovedkvarter her."

Eller som Luther siger: "Når den barmhjertige Far kastede alle vore synder på ham, sagde han: Du skal være det alle mennesker har været og er, fra tidernes begyndelse og til den sidste dag. Du skal være den synder som tog æblet i Paradis. Du skal være David, som drev hor og derefter dræbte. Du skal være Paulus, som forfulgte, kastede i fængsel og meget mere. Kort sagt; du skal være det alle mennesker er, som om det bare var dig som havde gjort alle menneskers synder. Pas derfor godt på at du gør fuldkomment op, og betaler for dem."

Da nu Stedfortræderen på denne måde bar hele verdens synd, så kom også hele lovens forbandelse over ham, d.v.s. al den Guds vrede, unåde og pine som al verdens synd har fortjent. Denne kamp begyndte i Getsemane-haven. Og den kamp var så hård at den gennem bøn og tårer pressede sved som blod fra denne stærke kæmpe, - som af en svag og afmægtig synder -!

Hvordan Gud tilregner, er ingen spøg, men den allerstørste alvor. Når Gud kastede al verdens synd på ham, kunne han ikke engang klage overfor Gud at han var uskyldig. Han måtte stå frem for Faderen som den store synder, og opleve lovens forbandelse.

Dette blev fuldbyrdet i døden på korset. Der mødte hele lovens forbandelse ham. Her stod til slut også selve kampen mellem døden og livet. Døden er en almægtig hersker over hele verden. Den sejrer over konger og fyrster, og alle mennesker. Nu kaster den sig med al magt mod Kristus. Vil til og med nedkæmpe og opsluge ham. Kan også se ud til at det lykkedes, når Herren under høje råb og tårer udånder. Men selv da, når han lod døden overvinde og dræbe sig, var det evige liv i ham. Og dette liv sejrede. Det overvandt og dræbte døden.

Gennem denne Kristi uskyldige død for al verdens synd blev hele den store sejr vundet. Der blev slangens hoved knust. Loven havde hentet alt det den kunne kræve ud af menneskeslægten. Synden var fuldkomment afstraffet og sonet. Døden var blevet overvundet af Livet. Og det gjorde at djævelen havde mistet sit rov. "Anklageren er kastet ned" og "dømt." Og gennem pagtens blod blev fangerne sat fri fra fængslet. For nu var løsepengene givet. Så nu herskede en evig tilgivelse, liv, frihed og retfærdighed for alle mennesker. Englene og den frelste skare lovpriste og sang: "Æren og prisen og magten tilhører vor Gud og Lammet."

Dette var den herlige sejr Skriften omtaler sådan: "Døden er opslugt til sejr. Død, hvor er din brod? Dødsrige, hvor er din sejr? Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud være tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus."

Så er da hele verden gennem denne herlige sejr fuldkomment frikøbt i Kristus. Ligeså sikkert og vist som hele verden er faldet og fortabt i Adam. Og får lige så uforskyldt gennem Kristus det evige liv, som de gennem Adam har fået synden og døden i arv. Arven fra Adam ser og oplever vi stadig i os og i verden. Men arven i Kristus ser og kender vi ikke. Det må bare forkyndes gennem evangeliet, og tages imod i tro af os.

Men Herren Gud ser Kristus og hans fuldbragte værk for os. Derfor, lige så sikkert som du ser verden fuld af synd, lige så sikkert ser Gud alle mennesker fuldkomment forsonet, retfærdiggjort og helliggjort i Kristus.

Ja, så fuldkomment tilfredsstillet er Gud som da han i begyndelsen så på alt det han havde skabt, og så det var overmåde godt.

Hvis ikke verden var blevet så fuldkomment genoprettet i Guds øjne, så havde Kristus ikke fuldkomment udrettet sit forsoningsværk.

Så er der ikke andet tilbage for at vi skal nå frem til evigheden hos Gud, end at vi også gør efter det evangeliet forkynder: Hyld Sønnen!

Kom tilbage, I frafaldne børn! Kom lad os gå i rette med hverandre, siger Herren. Om jeres synder er røde som skarlagen, skal de blive hvide som sne. Den som tørster, lad ham komme. Og hver den som vil, skal tage livets vand for intet. Den som tror og bliver døbt, skal blive frelst, men den som ikke tror, skal blive fordømt.