3. februar

 

På grund af dit pagtsblod skal jeg sætte dine fanger fri fra brønden hvor der ikke findes vand. Zak. 9:11.

 

Det er sandt at det er forfærdelig med dine synder, dit hjertes letsindighed og ugudelighed. Men kære nedtrykte sjæl! Der skal komme orden på alt dette, bare du lærer at kende Kristus. Da vil du kunne fryde dig stort, midt i din største elendighed.

Der er særligt nogle sandheder som du ikke tror og forstår. Du tror ikke at al synd i hele verden, og dermed også dine synder, allerede er taget bort - er fuldkomment sonet og udslettet i samme øjeblik som Kristus døde. Du tror ikke at din og hele verdens synd blev så fuldkomment sonet på korset, at den aldrig et eneste minut kan hindre dig i at eje Guds nåde.

At en evig nåde og retfærdighed helt fra dette skete, bare har ventet på at blive taget imod. At Gud da har et forsonet hjerte som brænder af kærlighed, og har søgt efter dig på alle dine vilde veje, som efter et barn som er blevet væk.

For hvis du virkelig troede dette, da ville du fyldes af en salig og ydmyg kærlighed. Du ville kaste dig ind til ham og råbe: Åh, min Herre og min Gud!

For det andet tror du ikke at Kristi blod gælder for alle synder. Du tror nok det gælder for nogle ydre synder, og sådan nogle som du allerede har sejret over. Og for visse "sædvanlige" synder. Men ikke for de skjulte synder og for selve hjertets ondskab. Ikke for de virkelig store og uhyggelige synder. Ikke for de stærke og påtrængende synder som endnu bor i dig.

Alt dette kommer af at du ikke i en levende tro holder fast på at Guds Søns blod blev udgydt for vore synder. For troede du det, da ville du ikke længere regne med dig selv. Stillet overfor det overvældende i en sådan forsoning vil du helt og holdent glemme dig selv.

Den som virkelig kunne tro at Guds Søns blod er udgydt for os, ville jo give fuldstændig afkald på sig selv og bare synke ned i en salig hvile, med blikket i al evighed fæstet på forsoningens under i Kristi blod. Må Herren åbne vore øjne, og øge troen!

Vågn da op og se på den store skare af evangelister, engle, profeter og apostle som alle vidner med én mund om at så højt har Gud elsket verden at han gav sin Søn, den enbårne, til et soningsoffer for hele verdens synder. Og at denne forsoning virkelig skulle sætte syndere fri fra deres synder, og fra lovens dom.

Dette er profetens vidnesbyrd: "På grund af dit pagtsblod, skal jeg sætte dine fanger fri fra brønden." Det samme vidnede Kristus om samme nat som han gik til sin store lidelse: "Mit blod bliver udgydt til syndernes forladelse." Sådan vidner Johannes også: "Jesu Kristi, Guds Søns blod renser fra al synd." Og Peter: "I ved at I blev frikøbt med det dyrebare Kristi blod, som af et lam uden lyde og uden plet."

Det skulle vel ikke være nødvendigt med flere sådanne vidnesbyrd? Tænk hvordan hele denne verdens tidsalder fra første stund har været fuld af disse højtidelige offerhandlinger som Gud selv havde indstiftet! Fuld af disse utallige blodige ofringer.

Gennem fire tusind år har profetier og forbilledlige handlinger forkyndt for verden hvordan et eneste blodigt offer en gang i tidens fylde skulle borttage og sone al verdens synd.

Du stakkels menneskebarn, som endnu går der som træl under loven! Hvad har du at sætte op mod dette vældige vidnesbyrd fra en hel verdens tidsalders utallige blodige offerhandlinger, som alle råber til dig: Det er umuligt for dig at gøre den skade, som kaldes syndefaldet, god igen! Herren har vejet dig på vægten, og set at du er alt for let. Nej, Sion! Bare på grund af dit pagtsblod bliver dine fanger sat fri fra brønden, der hvor der ikke er vand.

Gør nu en fornuftig slutning! Har du forstået det Gud har forkyndt os gennem alle disse vidnesbyrd? At han gav sin Søn som et blodigt offer for vore synder?

Svar nu på dette: Er de da ikke også både godt og tilstrækkelig sonet? Er hele verdens synd da ikke allerede sonet? Eller gælder Kristi blod ikke for alle synder? Tror du Kristus har udgydt sit blod udelukkende for de troende, og bare for enkelte mindre synder?

Luther siger: "Kristus har sandelig ikke udgydt sit blod bare for tænkte og opdigtede synder. Men for virkelige, konkrete synder. Og ikke bare for små synder, men også for de virkelig store og grufulde synder. Heller ikke bare for de gamle synder vi har sejret over, men også for de voldsomme synder som endnu hersker i os."

For, tænk dig om: Hvor skulle vi ellers få hjælp og forsoning for disse synder som endnu hersker i os? Og hvor skulle vi få kraft til at overgive disse syndere til døden? - Hvis vi ikke først ved troen fik tilgivelsens trøst og fryd - som er vor eneste kraft til at sejre over de mægtige synder.

Først må vi jo få forladelse og fred og fryd i Den Hellige Ånd, før vi kan få kraft til at overgive synden til døden!

Gud bevare os fra at ringeagte kraften af Guds Søns blod! Skulle det ikke "rense os fra alle vore synder!" Så siger Herren, vor Gud: "Kom nu, og lad os gå i rette med hinanden: Om jeres synder er som skarlagen, skal de blive hvide som sne. Om de er røde som purpur, skal de blive som uld."