26. december

 

Det gjorde Gud da han sendte sin egen Søn i syndigt køds skikkelse. Rom. 8:3.

 

Disse ord åbner for en hel verden af fryd og glæde. Her får det åndelige øje åbenbart denne dyrebare opfyldelse af hele Det gamle testamentes utallige guddommelige åbenbarelser, løfter og forbilleder af Kristus.

"Den tid som forud var bestemt af Faderen" var nu kommet. Nu skulle Det gamle testamentes lange ventetid, med sin børnelære og formynderskab, være slut. Nu skulle alle de profetiske ord og forbilleder blive opfyldt.

Over Betlehemsmarkerne lød englenes budskab: "Se, jeg forkynder jer en stor glæde - en glæde for hele folket. For i dag er der født jer en Frelser." Da var Ordet blevet født. Gud havde sendt sin Søn i syndigt køds skikkelse. Da så de med sine egne øjne indholdet i alle Guds løfter.

Der, foran dem i krybben, lå nu den "kvindens sæd som skulle knuse slangens hoved." Der lå "Abrahams sæd" som alle jordens slægter skulle blive velsignet (d.v.s. frelst) i gennem. Der lå "kongespiret fra Juda som folkene skulle lyde." Der var "Davids søn", som samtidig også var "Davids herre."

Her lå "kvisten som skulle skyde op fra Isais rod og spiren fra hans rødder." Her var tegnet at en jomfru føder en søn, og han får navnet Immanuel; Gud med os. Her er det "barn som har fået herredømmet lagt på sine skuldre, og som kaldes Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evig Far og Fredsfyrste", som skulle fødes i Betlehem. Men - "Hans udgang er fra fordums tid, fra evigheds dage."

Ja, her er det lam som skulle tages ud af hjorden. Det var hans blod som skulle stryges på dørstolperne og beskytte dem mod ødelæggeren.

Det gamle testamente var jo fuldt af sådanne profetiske forudsigelser og billeder. Åh, hvad fortæller alt dette så? Det fortæller, at gennem en fire tusind år lang tidsalder, findes en uendelig lang række af forudsigelser om en bestemt stor mand som skulle komme! Som skulle knuse slangens hoved! Skulle bære verdens synder! Og i ham skulle alle jordens slægter blive velsignet (frelst).

Her bliver mit hjertes tvivl og indvendinger bare som fjer i vinden, mod disse årtusinders utallige klippefaste vidnesbyrd. Vi lover og takker Herren, vor Gud, i al evighed for hans usigelige gave!

Gud sendte sin egen Søn! Her har vi selve kernepunktet i dette bibelsted og i hele vor kristne tro. Men her er også den sandhed vi aldrig rigtig kan få ind i vort hjerte.

Her er det afgørende budskab vi virkelig burde koncentrere vore bønner om. I inderlig påkaldelse må vi bede Gud forbarme sig over os og åbne vore hjerter. Bede om at vi må få lov til at se lidt ind i de uendelige dybder i Guds nådeunder; da han gav os sin evige Søn for vor faldne, syndige slægt.

Lad os se lidt nærmere på selve ordene. Der står: ."..sendte sin egen Søn." Læg mærke til at der ikke står, at da blev Guds Søn født. Men at Gud sendte sin Søn.

Det barn som du i ånden ser i krybben, er ikke et barn som har fået så stor del i Guds Ånd og Guds velbehag at Gud af den grund kalder ham sin Søn. Nej, det er noget ganske andet Skriften siger. Den siger nemlig at dette barn var Guds evige Søn, som "var hos Faderen fra skabelsen, før jorden var til."

Skriften siger at i Betlehem skulle han fødes, han som "har sin udgang fra fordums tid, fra evigheds dage." At i begyndelsen var Ordet, og Ordet var Gud. Sådan at gennem det er alle ting blevet til. Og uden det blev ingenting til af det som blev til. "Og Ordet blev kød og tog bolig i blandt os, og vi så hans herlighed, den herlighed som Den enbårne Søn har fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

Det er dette som ligger i ordet "sendte" - at Gud sendte sin egen Søn -. Og altså en Søn som var til før dette. Men som nu, da tidens fylde var kommet, bare blev sendt til jorden.

Det samme ser vi Kristus selv siger: "Så højt har Gud elsket verden at han gav sin egen Søn." "Far, herliggør mig hos dig selv, med den herlighed som jeg havde hos dig, før verden blev til." "Jeg kom fra Faderen og er kommet ind i verden. Jeg forlader verden igen og går til Faderen."

Og apostelen Johannes siger det samme: "Ved dette blev Guds kærlighed til os åbenbaret; at Gud har sendt sin enbårne Søn til verden, for at vi skal leve ved ham... Han har elsket os og sendt sin Søn til soning for vore synder." Og Paulus siger: "Det gjorde Gud da han sendte sin egen Søn i syndigt køds skikkelse."

Det er dette du skal lære dig og tage ind over dig, når du i ånden sidder ved krybben i Betlehem og ser dette underlige barn. Ser ham som hele den himmelske hærskare frembar budskab om for de fattige hyrder på marken. Han som stjernen ledte vismændene fra Østerland frem til.

Al tak og lov, ære, pris og styrke tilhører vor Gud fra evighed til evighed for hans uendelig store gave! Gud sendte sin egen Søn!