14. december

 

Hør, så skal jeres sjæl leve! Esajas 55:3.

 

Læg mærke til hvordan profeten her stadfæster hele Skriftens store hovedlære; at det er gennem troen vi bliver retfærdiggjort for Gud!

Paulus siger: "Troen kommer af forkyndelsen", og Kristus: "I er helt rene på grund af det ord jeg har talt til jer." I har ikke foretaget jer mere end at høre det jeg har talt til jer. Mine ord har så født troen i jeres hjerter. Og så er I helt rene. Dette er det altså Kristus selv som siger, han som skal dømme på den sidste dag.

Når da Skriften knytter hele vor frelse op til bare dette korte ord troen, vil vi samle al vor opmærksomhed om netop dette: Hvordan kommer vi til troen? Og hvad er troen?

Hvert eneste vakt menneske som søger at blive frelst, møder til sidst dette punkt som det store problem. Og hele hans frelse afhænger jo af det svar han får på dette spørgsmål.

Men hør da hvad Herrens Ånd siger om dette: "Hør, så skal jeres sjæl leve!" Bare: Hør! Troen kommer af at høre. Troen kommer ikke af sig selv. Det er alle vakte menneskers store fejl, at de bare tænker og tænker, og bare fortsætter med at tænke. Men hører ikke hvad Gud siger.

Troen skabes ikke på denne måde. Heller ikke af bare ved at ønske og vente på Den Hellige Ånd. Og heller ikke ved at arbejde på sit eget hjerte for at få det til at tro.

Nej, Kristus siger altså: "På grund af det ord jeg har talt til jer." Stands nu op og hør hvad det er Gud siger! Tag Gud på ordet, og stol på at han ikke lyver! Det må se så ilde ud som det vil med din gudsfrygt eller din mislykkede omvendelse, og uanset hvor lidt du føler i dit hjerte. Kan du bare tage Gud på ordet, og med hjertets tro klynge dig til hans vidnesbyrd om Kristus. Så har du også straks hele Frelseren og hele hans fuldbragte værk for dig.

Læg mærke til hvor herligt apostelen Paulus taler om dette i Rom. 10: "Den retfærdighed som er af troen taler på denne måde: Sig ikke i dit hjerte: Hvem skal stige op til himmelen? - det vil sige for at hente Kristus ned. Eller: Hvem skal fare ned i afgrunden? - det vil sige for at hente Kristus op fra de døde. For hvad siger Skriften? Ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, det er troens ord som vi forkynder."

Hør på denne lærdom! Se ikke hid eller did efter Kristus, siger apostelen. Spejd ikke rundt omkring i verdensrummet, i det tågede, uendeligt fjerne. Hvad siger Skriften? Ordet er dig ganske nær. Hør! Du har Ordet - Ordet som skaber troen! Ja, men Kristus -? Men hører du ikke? Du har jo Ordet! Tag Ordet til dig, så har du Kristus.

Du synes Kristus virker så langt borte, som om han skulle være i himmelen eller i dybet. Du ved ikke hvor han er, eller hvordan og når han skal blive din. Du strækker dig efter ham i noget ubestemt fjernt. Men det behøver du ikke, siger apostelen. For Ordet er dig ganske nær, nemlig det ord som skaber troen.

Lader du Ordet indtage dig, da lader du Kristus indtage dig. For i samme øjeblik Ordet om Kristus indtager dit hjerte, har du også Kristus med hele hans fuldbragte værk, ja, med alt det Ordet indeholder.

Det er på denne måde troen frelser. Gud giver dig et ord. Du tager Ordet til dig. Og straks har du det Ordet indeholder og lover.

Det var dette Kristus altid ville lære os da han gik omkring og hjalp alle alene med ord. Han sagde et ord. De troede ordet. Og straks skete det. Særlig lærerigt er eksemplet med den kongelige tjenestemand, i Joh. 4. Hans søn ligger for døden. Da går han hen til Jesus og beder ham komme og helbrede hans søn. Men Jesus begynder med at revse vantroen. Han siger: "Hvis I ikke ser tegn og undere, vil I ikke tro." Manden gentager alligevel sin forbøn. Går Jesus da med ham? Nej, han giver ham et ord: Han siger: "Gå hjem! Din søn lever!" "Og manden troede ordet som Jesus sagde til ham, og gik af sted."

Men manden var så langt fra sit hjem at han først den anden dag mødte tjenerne som var sendt af sted for at fortælle ham at "din søn lever!" Og da han fik at vide hvornår det var sket, at det var blevet bedre med ham, forstod han at "det var i samme time som Jesus sagde til ham: "Gå hjem! Din søn lever!" Altså nøjagtig da han i tro tog Ordet til sig.

Læg mærke til her hvad det vil sige at "vandre i tro!" Manden fik ikke noget at se. Han oplevede ikke at Kristus gik med ham, som han havde bedt ham om. Han fik heller ikke noget lægemiddel han kunne bære med sig og se på. Han fik absolut ingen ting som kunne ses eller mærkes. Han fik bare et ord. Og bare med Ordet gik han helt til næste dag. Hele den lange nat måtte han altså bare nøjes med ordet. Så fik han stadfæstelsen gennem tjenerne.*

Af dette skal vi også lære at nøjes med et eneste ord fra Herren, og vandre i tro til Ordet, uden at se noget af det gå i opfyldelse.

Det er umådelig vigtigt at prente dette dybt ind i vort hjerte. For det er helt ubegribeligt hvor langvarige og pinefulde kvaler det koster mangen en sjæl at blive løst fra sine følelser, og fatte denne hemmelighed; at vi må begynde med bare at høre og tage et ord fra Kristus til os. Og sætter vor lid til det.

Stadig vil vi føle noget i vort eget hjerte, og mærke en særlig overnaturlig oplevelse af Åndens liv, før vi kan tro. Men intet af dette vil ske før vi har ladet Ordet slippe ind i vort hjerte.

* Alt sammen også et herligt billede på vor vandring hele vor lange og mørke "livs-nat." Der må vi også bare vandre i tro til Ordet, - indtil natten er ovre, og Jesus selv kommer og møder os - med stadfæstelsen på hele Guds ord. (Oversætterens tilføjelse).