20. august

 

Da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven. Gal. 4:4.

 

Her skal du bemærke den dybe, evige grund til vor frihed fra loven: Gud sendte sin Søn under loven! Og det var for at han skulle købe dem fri som var under loven.

Læg mærke til at dette vers fortsætter netop med disse ord: "For at købe dem fri som var under loven!" Åh, du fattige sjæl: Lovpris og ophøj ham i al evighed! Det trøsterige hovedbudskab i dette bibelord er så tydeligt at hver eneste en må kunne forstå det.

Med stor visdom og en dyb ånd har den hellige apostel valgt sine ord så de kræver en vis eftertanke. Først siger han: "Da tidens fylde kom" - nemlig den tid som Faderen på forhånd havde fastsat, når Det gamle testamentes formyndergerning skulle få ende, og alle profetiske løfter og forbilleder skulle opfyldes.

Disse ord, "da tidens fylde kom", retter dermed vort blik mod hele Det gamle testamentes lange og strålende række af guddommelige løfter og forbilleder, helt fra det første løfte som blev givet på syndefaldets dag, om "kvindens sæd som skulle knuse slangens hoved."

Vi bliver mindet om alle disse guddommelige forudsigelser, og forbillederne i den detaljerede levitiske gudstjeneste. Vi ser hvordan alle de tusinder af offerdyr, tillige med selve offerpræsterne, var et forbillede på den store ypperstepræst og det endelige soningsoffer.

Sandelig et uendelig stærkt, tusindtalligt vidnesbyrd fra Gud. Mod dette blegner og tilintetgøres alle vore tanker, meninger, følelser og indvendinger. Hvad har vi at stille op mod en hel verdensalders tusindtallige forbillede og løfter fra Gud selv?

Og hvad taler alle disse løfter og blodige offerdyr, i den forbilledlige gudstjeneste, så om til os? I Heb. 10 læser vi: "Loven har bare en skygge af de kommende goder, ikke tingenes virkelige skikkelse. Derfor kan loven ikke, ved de ofre som hvert år bliver båret frem, gøre dem fuldkomne som kommer frem med dem. For det er ikke muligt at blodet af okser og bukke kan borttage synder. Derfor, idet han (Kristus) kommer ind i verden, siger han (til Faderen): Offer og gaver ville du ikke have, men et legeme dannede du for mig. Se, jeg kommer - i bogrullen er det skrevet om mig - for at gøre din vilje, Gud!"

Sådan taler Guds Søn altså når han kommer til verden: "I bogrullen er det skrevet om mig. Hele Det gamle testamente handler om mig, at jeg skal gøre din vilje, Gud. Det var ikke selve offerdyrene du ville have, Far. Nej, et legeme dannede du for mig - det var mit legeme som alt dette var et forbillede på. Det er mit legeme som skal blive ofret, sådan som du ville have det, Gud!"

Åh, Gud, åbn vore øjne og sind for en så usigelig og herlig tekst! Her ser vi hele grundlaget for vor frihed fra loven. Her ser vi forklaringen på ordene: Kristus er lovens ende og Guds lam. Åbn, Gud, vore sind og hjerter!

"Gud sendte sin Søn, født af en kvinde, født under loven." Helt fra han var otte dage gammel, da han efter loven blev omskåret, var hele hans liv bare en opfyldelse af loven i vort sted. Loven kræver så klart og til stadighed at vi skal elske Gud af hele vort hjerte og af hele vor sjæl, af al vor kraft og af al vor forstand, og vor næste som os selv. Men ingen af os er i stand til fuldkomment at opfylde dette.

Så kom Kristus og gjorde dette for os. Han elskede Gud af hele sit hjerte og hele sin sjæl. Det var hans mad at gøre Faderens vilje. Og han elskede sin næste som sig selv. Han gav sit liv for brødrene, ja, for sine fjender. Og apostelen siger udtrykkelig at alt dette skete for os; det skete "for at købe dem fri som var under loven."

Tænk grundigt over dette! Så skal du nok, til din salige forundring se, at vi aldrig behøver at holde loven for at opnå Guds nåde og frelse på denne måde. For den sag er af Guds store barmhjertighed fuldstændig lagt på en anden, på vor mellemmand og lovopfylder. "Så højt har Gud elsket verden at han gav sin Søn, den enbårne."

Syndefaldet ødelagde så totalt alle vore kræfter at der ikke fandtes noget som helst i os som ikke var forgiftet. Vi blev så totalt fyldt af synd og ondskab at ikke en eneste skabning af hele menneskeslægten af sig selv er i stand til at opfylde Herrens lov. Alt som findes i os strider mod loven i alle dens bud. Og dette har alle dybt og smertefuldt erkendt, hvis Guds hellighed har fået lov at røre dem, så de er begyndt at stræbe med at opfylde loven.

Gud kan, for sin evige sandheds og retfærdigheds skyld, ikke ophæve et eneste bogstav eller prik i loven. Derfor ligger alt kød også under en evig forbandelse, noget vi også dagligt kender til. Drevet af sin uforanderlige barmhjertighed og kærlighed til mennesket besluttede Gud, da det nådefulde råd, at sende sin egen Søn for at opfylde loven i vort sted.

Det er dette budskab som ligger i de dyrebare ord: "Da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven, for at købe dem fri som var under loven."

Dette er grunden til at Gud ikke ser på os og dømmer os efter loven. Og derfor "er der ingen fordømmelse for dem som er i Kristus Jesus." For i ham er vi så rene og kære for Gud som om vi aldrig havde gjort en eneste synd.