14. august

 

Jesu Kristi, Guds Søns blod, renser os fra alle synder. 1. Joh 1:7.

 

Du som er en virkelig stor synder; tænk over hvor meget du vejer, i forhold til dette?

Læg mærke til hvad det er apostelen egentlig siger her! Så i hvert fald noget af storheden i hvad dette vældige forsoningsværk gælder, kunne gå op for dig når vi nu vil se nærmere på hvert eneste ord i dette dyrebare skriftord.

Læg først mærke til hvilken person der er tale om her! Jesu Kristi, Guds Søns blod. Tænk - Jesus Kristus - denne "kvindens sæd" som Skriften forkynder at Gud for længe siden havde lovet skulle komme, "Herrens salvede" (Kristus). "Hans udgang er fra fordums tid, fra evigheds dage."

Det var ham som blev født i Betlehem mens englene sang i skyen: "I dag er der født jer en Frelser i Davids by, han er Kristus, Herren." Og en engel havde sagt til Josef: "Du skal kalde ham Jesus. For han skal frelse sit folk fra deres synder."

Det er altså denne Herrens, Jesu Kristi blod der tales om her. Tænk hvad det gælder! Tænk hvilken kraft disse ord ville have haft om der så ikke stod noget mere!

Men der står noget endnu herligere her. Apostelen vil markere hvor stor betydning denne person har. Derfor har han tilføjet to vigtige ord: Guds Søns - "Jesu Kristi, Guds Søns blod." Se da på ordene: Guds Søn! Og læg nu mærke til hvad det er apostelen altså peger på!

Åh, er det virkelig muligt! Er dette sandt: Guds Søn! Og at Guds Søn virkelig udgyder sit blod for os! Er dette sandt? Ja, er dette ikke sandt, da er der ikke noget som helst sandt i Guds ord! Men du ved godt at dette er sandhed.

Åh, tænk da over hvad dette betyder, hvor meget det gælder! Den store, almægtige Herre, vor Gud, som i begyndelsen skabte hele verden og denne menneskeslægt, - han har elsket verden så højt at han har givet sin enbårne Søn, sit eget væsen. Har ladet ham iklæde sig vort kød, blive vor bror og stedfortræder.

Tænk hvilken person dette virkelig er! Herren Gud gav os ikke en engel eller en helgen, - for noget sådant ville ikke være nok, - men sin enbårne Søn. Sand Gud og af Gud, lig Faderen i guddomsmagt og herlighed. En sådan person bliver altså sendt som frelse for børnene som er faldet.

Det er også vældigt at lægge mærke til at dette legeme Sønnen iklædte sig, er så klart forenet med guddommen at hans blod i Skriften også kaldes Guds blod! Paulus siger nemlig: "Den Hellige Ånd har sat jer som tilsynsmænd for at vogte Guds menighed som han købte med sit eget blod."

Tænk, hvilke værdifulde løsepenge! Himlene er hans hænders værk, jorden og alt som er på den har han skabt. Så mod ham er "alle mennesker bare som en dråbe i en spand, og et støvgran i vægtskålen." En sådan person er det som giver sig selv, sit blod og sit liv som menneskenes frelse.

Og om dette blod siger apostelen nu at det "renser os fra alle synder." Hvad ligger der i dette "renser os"? Hjælper det os så vi bliver renere i os selv? Nej, det renser os, siger han.

Renser det os fra lysten til synd? Nej, det går endnu dybere; det renser os fra al synd!

Ja, fra den åndelige søvnens og sløvhedens synd? Nej, brug nu bare øjnene! "Fra alle synder", siger han!

Og det gør blodet? Ja, blodet!

Men lærte Johannes ikke selv at Ånden renser os? Jo, men ikke i samme mening som Guds Søns blod gør det her. Det er helt nødvendigt at du først forstår og tror hvad dette blod udretter, før du kan få nogen Åndens renselse. Hvis det var Ånden der her blev talt om, så havde renselsen betydet helliggørelsen. Men det er blodet, selve forsonings-midlet, der tales om her. Det er altså forsoningens renselse, det at skylden udslettes, det drejer sig om her.

Det er dette Kristus selv sagde om sit blod: "Som bliver udgydt til syndernes forladelse." Det ville give liv og Ånd i dit hjerte om du fik nåde til at se hvordan Guds Søns blod alene renser os overfor Gud fra alle vore synder, så Gud selv siger: "I er rene."

Først blev al verdens synd udslettet i Kristi død. Apostelen siger udtrykkeligt at Kristus "ved sit blod på korset forsonede både det som er på jorden og det som er i himlene." Så er Gud da forsonet/tilfredsstillet, og ser alle mennesker som dyrebart forsonet. Sådan at hans sendebud nu på Kristi vegne beder menneskene: "Lad jer forsone med Gud."

Så vil vi afslutte med det som er følgen af dette, og som vor tekst egentlig drejer sig om: Hver eneste sjæl som holder sig til Kristus, som lader sig tugte for synd, men alligevel holder sig ved nådestolen, han "vandrer i lyset." Og er bare for det samme blods skyld ind for Guds øjne bestandig ren fra alle sine synder.

Sådan at alt det urene og syndige som endnu bor i hans kød, og desværre dagligt rører sig i tanker, ord og gerninger, aldrig tilregnes ham. For i Guds øjne er han hvert eneste øjeblik ren - udelukkende gennem blodets evigt gældende forsoningskraft. Han lever som under en konstant nåderegn. Det er besluttet hos Gud at han aldrig skal tilregnes nogen synd. For blodets forsoning gælder for ham. Derfor er han ren.

Her ser vi at dette blod gælder mere i Guds øjne end i vore -! I Guds øjne er alt rent, der hvor vi bare ser urenhed, straks nogen er i Kristus. Om vi ikke synes vi ser og tror så meget af blodets forsonende kraft, så gælder det helt og fuldt hos Gud.