30. april

 

Lad jeres lys skinne for menneskene sådan at de kan se jeres gode gerninger og prise jeres Far, han som er i himmelen. Matt. 5:16.

 

Åh, hvilket herligt syn, som kan fryde både himmel og jord, når en kristen som brænder af nidkærhed for troens vej, for Lammets ære. Brænder af nidkærhed mod enhver tanke på at vi med egne gerninger kan fortjene noget som helst i Guds øjne. Men som alligevel selv samtidig er det mest betænksomme og opofrende medmenneske, rig på gode gerninger og flittig i Herrens tjeneste!

Åh, denne guddommelige kombination kan fuldstændig knække Satan. Der er ikke noget som mere er i stand til at ødelægge hans rige, som så stærkt og klart vidner om evangeliets sandhed. Ingenting som griber sindene så stærkt, og overbeviser dem, som netop denne kombination af en nidkær holdning mod al gerningskristendom, og samtidig rigelig af gode gerninger i ens liv.

Har jeg bare dette ene, f.eks. nidkærhed for troens vej, og mod gerningskristendom. Men ikke selv gør gode gerninger. Da bliver alle menneskers dom bare denne: "Det er jo en meget letvundet vej til frelsen; bare at tro, og så slippe for at gøre noget godt!"

Men kan dine nærmeste og naboer vidne om at ingen er mere villig og glad ved at gøre gode gerninger, end netop du som så stærkt afviser gerninger i spørgsmålet om retfærdighed ind for Gud. Da "får du dårlige og uforstandige mennesker til at tie." Da vil alle oprigtige sjæle tvinges til at indse at "det er ikke for sin egen mageligheds skyld dette menneske tager så stærkt afstand fra gerningernes værdi. For han beviser selv noget andet."

Derfor er disse meget værdifulde kristne; som bedst muligt kan forene disse to ting: Nidkærhed bare til Lammets fortjeneste, men samtidig selv gør mange gode gerninger. Lad os bede Gud om at vi må beholde sådanne kristne længe på jorden! For det er gennem sådanne at Kristi rige har sin stærkeste fremgang.

Derimod er det en stor vanære for Kristi rige når en kristen som bekender troen lever et åndeligt dovent og ufrugtbart liv. Ja, gennem åbenlys løssluppenhed slipper anklagerne løs.

Da vil de som hører din fine bekendelse, men ser dit dårlige liv, forarget vende sig bort og sige: "Kræver din fine bekendelse ikke mere, da må jeg jo også kunne sige at jeg er en kristen", og lign. Da har disse fået den stærkeste støtte for sit uomvendte liv og sin foragt for ordet om anger og omvendelse. Og den støtte har de fået af dig - af en som kalder sig en kristen, som tvært imod skulle have været med til at opvække.

Åh, hvilken forfærdelig situation for samvittigheden, når din prøvetid her på jord er slut. Når det er slut med alle anledninger til at forandre på dette! Du har fået bud om at "aflægge regnskab. Du kan ikke længere være min forvalter." Åh, hvilken hjerteskærende angst, når du kommer i hu hvor meget du har hørt og troet og bekendt om Kristi kærlighed, om Kristi lidelse. Og hvordan du alligevel ikke levede for ham til hans ære. Men bare levede for dig selv, bare efter dit køds lyster. Du tænker på dem som levede sammen med dig her i nådens tid; hvor lidt opbyggelse de fik gennem dig, - bare på grund af dit dårlige liv -!

Da vil du med gru sige: Åh, mine børn og medarbejdere har nok hørt gode ord fra mig, men set dårlige gerninger. Derfor gik det gode de hørte så lidt til hjertet hos dem. Mine kolleger og ansatte sidder tilbage med dette indtryk: "De som taler meget om Gud er jo bare hyklere." Og sådan har de lært at foragte Ordet.

Måtte Gud bevare alle troende i tide! Klart nok vil ingen undgå bebrejdelser i samvittigheden, eller Satans gloende pile. Ingen er fuldkomne. Og allermindst vil en blind verden bedømme os retfærdig, men kommer til at forkaste det mest gudgivne liv, på samme måde som de også sagde alt muligt ondt om selve herlighedens Herre.

Men vi har alle en bevidst opfattelse af forskellen på den svaghed i kødet som jeg erkender og angrer, og som jeg bekæmper. Og på den anden side den løssluppenhed som får lov at regere fuldstændig ubegrænset, og som er det som først og fremmest optager mig. Det er gennem sådant evangeliet bliver spottet. For hvis jeg selv åbent dømmer mine fejl, og beklager dem, har jeg med det givet Gud æren og reddet evangeliet fra at blive spottet på grund af dette.

Men husk igen det vi sagde om kombinationen af nidkærhed for troens vej, og samtidig et liv i gode gerninger.

Hvis derimod dine gode gerninger gør at du først og sidst taler om disse, sådan at gerningerne og det at følge Kristus bliver både A og Å i din kristendom. Da er der al grund til at frygte for at det er dette som er blevet dit hjertes trøst, din tros hemmelige grund, "for det hjertet er fyldt af, det flyder munden over med."

Nej, sangen må være om Lammet, - "Lammet som blev slagtet og købte os til Gud med sit blod." Gerningerne må bare flyde ud fra denne Kristi kærlighed. Da vil Kristus få al ære. Sådan at ikke vort, men hans navn bliver æret og holdt hellig.