26. april

 

Den der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Også I er rene, dog ikke alle. Joh. 13:10.

 

Disse ord er almindeligvis blevet opfattet som om de taler om dåben. Mens andre igen opfatter det som renselsen i Lammets blod ved troen.

Men dette er en og samme sag. For renselsen i Lammets blod sker hos den enkelte af os først i dåben, og sker altid både ved dåben og troen. På samme måde som vi spiser Kristi legeme både i nadveren og udenfor den, ved Ordet og troen.

Men det som der tales om her, er altså en åndelig renselse, en åndelig renhed. For Herren siger: "Men ikke alle. For han vidste hvem der skulle forråde ham." Judas var den eneste af disciplene som ikke var ren.

Og dette blev alt sammen endnu tydeligere da Jesus på ny, samme aften, siger: "I er rene på grund af det ord jeg har talt til jer." Dette taler om troen, som tager imod hans budskab, eller Ordet. For uden troen bliver ingen ren gennem Ordet. Og denne tro, med alle dens frugter, manglede Judas altså.

Men nu vil vi se nærmere på disse Kristi ord. Han siger: "Den som er badet ... han er ren over det hele. Også I er rene."

Tænk, dette siger han som gennemskuer alt, og dermed også ser den skrøbelighed som endnu findes hos hans disciple, og som han så ofte måtte revse hos dem. Og han siger dette til de samme disciple som samme aften syndede så forfærdeligt. Som han allerede på forhånd tydeligt havde forudsagt ville ske, og altså dermed vidste alt om.

Men af dette ser vi tydeligt at for Guds øjne er det en anden renhed som gælder, end den skrøbelige som bor i os.

Lær nu dig selv, her for al fremtid, hvad "den tilregnede" renhed er. Hvad Kristi retfærdighed, troens retfærdighed, betyder. Det er den Guds retfærdighed som er blevet åbenbaret uden lovens medvirken.

Her ser vi at denne retfærdighed og renhed, selv om den er usynlig for os, alligevel ikke er nogen drøm eller indbildning. Ikke bare er ord og tomme løfter. Men i Guds øjne er en stor virkelighed og sandhed.

Kristus, den som skal dømme på den sidste dag, han ser renhed der hvor alle mennesker bare ser urenhed. Han siger til de skrøbelige disciple: I er rene, - I, I som står foran mig her - I er rene over det hele. Og hver eneste en som er badet, som tror og bliver døbt, er fuldkommen ren i Guds øjne, i Guds dom. Selv om fødderne (d.v.s. vandringen, vor jordiske retfærdighed) ofte tilsmudses, og trænger til at vaskes/renses, d.v.s. må renses gennem daglig anger og tro.

Men læg alligevel mærke til at på trods af alt dette ufuldkomne og syndige, så siger Kristus alligevel at de er aldeles rene. Så lær dig da, - Ja, lad det være sagt endnu en gang: Lær dig da dette at her er noget særdeles alvorligt med Kristi forsoning, og hvordan hans retfærdighed tilregnes.

At dette i Guds øjne ikke er nogen tågeskyer, sådan som det fortoner sig for vor blinde fornufts øjne. Læg mærke til at det er sandt, det som apostelen siger om Kristus og menigheden; ikke bare at han har renset den ved vandbadet i Ordet. Men også gjort den til en brud som er herlig. Som ikke har nogen plet eller rynke, eller noget sådant.

Vi ser det er ret, det Luther siger, at "den som ikke vil bekende at han er hellig og retfærdig, men i stedet altid klager over hvor stor en synder han er, han opfører sig som om han vil sige: jeg tror ikke at Kristus er død for mig. Heller ikke at jeg er døbt, eller at Kristi blod har renset mig, eller kan gøre mig ren. Jeg tror ikke at et eneste ord, af Skriftens vidnesbyrd om Kristus, er sandt."

For Kristus har med sit blod virkelig borttaget alle vore synder. Og ikke bare det. Men efter at han først med sin lidelse og blod havde taget syndens skyld og straf bort, har han også fuldbyrdet og givet os sin egen fuldkomne retfærdighed. Og i dåben til sidst iklædt os hele denne frelsens dragt.

Han har ikke bare gjort os syndfrie. Men også retfærdige og hellige for Gud. I stedet for synden har han sat retfærdigheden. For at vi ind for Gud ikke bare skulle være frie for synd, men også retfærdige. Som vi trænger for at kunne stå frem for Gud.

Dette at Kristus med sin blodige dragt købte retfærdighedens hvide klæder til os, er skildret så herligt mange steder i Skriften. I Åb. 19 skildres Guds Søn som en rytter på en hvid hest, som "er klædt i en kjortel som er dyppet i blod."

Men en hærskare følger også efter ham. Og disse ryttere, som drager med sin feltherre gennem jammerdalen i alle slags kampe og trængsler, de sidder også på hvide heste. Men deres klæder er ikke røde. De er klædt i hvide klæder, "i fint linned, hvide og rene." Og i vers 8 hedder det: "for det fine linned er de helliges retfærdige gerninger", som de har fået ved renselsen i sin frelser og befrier, Jesu Kristi, blod.